Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Hvad får man som medlem af ABF?

Et medlemskab giver adgang til en række værdifulde fordele, som sikrer, at jeres forening kan drives med en livline i ryggen og en masse kvalitetsredskaber i værktøjskassen.

rågivning

Ubegrænset juridisk og økonomisk rådgivning

Som medlem af ABF har jeres bestyrelse altid mulighed for at få generel juridisk og økonomisk rådgivning. Hvis I som andelsboligforening har en administrator, kan ABF give en uvildig second opinion. I kan kontakte vores jurister og rådgivere så ofte, I har behov, uden ekstra omkostninger – det hele er inkluderet i medlemskabet. Sådan sikrer vi, at I kan træffe beslutninger med ro i maven.

viden og kurser

Kurser og aktiviteter, der klæder jer på til bestyrelsesarbejdet

ABF holder løbende en række medlemsarrangementer, som foregår både fysisk og online. Her får I bl.a. den nyeste viden på andelsboligområdet samt input til drift og vedligeholdelse af foreningen. Hen over året tilbyder vi også en række tematiske kurser og dialogmøder, hvor vi bl.a. gør deltagerne skarpere i specifikke emner, såsom demens og IT-kriminalitet.

Størstedelen af vores arrangementer styrker dog jeres rolle i bestyrelsen. Der er kurser til alle niveauer lige fra "Ny i bestyrelsen", "Grundlæggende bestyrelsesarbejde" og "Årshjulet i foreningen" – til mere specialiserede kurser såsom "Dødsboer" og "Overdragelse".

Nogle af vores arrangementer kræver deltagerbetaling.

netværk

Netværk med bestyrelsesmedlemmer fra andre andelsboligforeninger

Som medlem af ABF bliver I en del af et netværk med omkring 5.500 andelsboligforeninger. Her kan I hente inspiration, udveksle erfaringer og sparre med andre bestyrelser. Vi afholder løbende dialogmøder og kredsarrangementer i hele landet, hvor andelsboligforeninger fra samme lokalområde kan mødes og debattere specifikke emner og netværke over en kop kaffe.

guides og skabeloner

Guides og skabeloner, så bestyrelsens arbejde effektiveres

Vi stiller en række guides, skabeloner og standarddokumenter til rådighed, så I nemt kan opdatere jeres vedtægter, husorden eller kontrakter. Det sikrer en ensartet og professionel administration, der mindsker risikoen for fejl og gør bestyrelsesarbejdet mere overskueligt.

politiske interesser

Varetagelse af jeres politiske interesser

Siden 1974 har ABF kæmpet politisk for bedre vilkår og for at bevare andelsboligen som en tryg og økonomisk fordelagtig boligform. Vi er den eneste uafhængige organisation, der varetager andelsboligforeningernes interesser. Vi fungerer som jeres talerør over for politikere og myndigheder, og vi italesætter de udfordringer og muligheder, som vores medlemsforeninger møder. Det sker blandt andet ved at følge det lovforberedende arbejde i Folketinget og være i dialog med relevante aktører på området.

øvrige fordele

Øvrige medlemsfordele

Udover ovenstående medlemsfordele giver medlemskabet hos ABF jer også adgang til medlemsbladet ABFnyt samt en lang række rabatter. Du får bl.a. rabatter på bøger, på ventelistesystemet Waitly.dk, på selvsalg.dk, på hjælp til voldgiftsret mv.
Så selvom det er selve andelsboligforeningen, der er medlem, så får andelshaverne også glæde af de mange medlemsfordele.

Hvad koster et medlemskab?

Kontingentet for et medlemskab beregnes pr. andel pr. år og dækker fra perioden 1. oktober til 30. september. Når I melder jer ind, betaler I dog kun for de måneder, der er tilbage af kontingentåret. Hvis der er mere end 50 andele i jeres forening, får I rabat på kontingentet.

MELD JER IND I ABF

Hvis I vil være medlem af ABF, så udfyld vores formular her.

HVAD KOSTER ET MEDLEMSKAB?

Større foreninger får rabat på medlemskontingentet. Se hvad et medlemskab af ABF koster for jeres forening.

GRATIS VÆRKTØJER

Gå på opdagelse i vores artikler, guides, værktøjer og gode råd – der er nemlig en masse hjælp at hente!

NYHEDER

Læs seneste nyt fra ABF og få viden om hvad der rør sig netop nu vedr. andelsboligformen.

BLIV MEDLEM

Skal vi gøre det lettere for jer at sidde i en bestyrelse? Bliv medlem af ABF, og kontakt os lige så meget I har brug for.

KONTAKT OS


TLF: 33 86 28 30

Email: abf@abf-rep.dk