Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Andelsboligdag København

ABF byder velkommen til årets andelsboligdag 2026 i København. Dagen hvor foreningerne samles for at få ny faglig indsigt, inspiration til foreningslivet og netværke og udveksle erfaringer.

På dagen får I, den nyeste opdaterede viden om grundvurderinger, reguleringer og mulighederne ved tagboliger – konkrete redskaber, der gør det lettere at navigere i foreningsarbejdet og træffe velovervejede beslutninger om nye projekter.

Samtidig sætter vi fokus på fællesskabet: Hvordan skaber man stærke relationer og konstruktiv kommunikation, når forskellige holdninger og forventninger kan føre til misforståelser? Gennem oplæg om konflikthåndtering, generationsforståelse og sjove indslag som generationsbanko får I konkrete værktøjer til at styrke samarbejdet i foreningen.

Undervejs er der rig mulighed for at møde udstillere, netværke med andre bestyrelsesmedlemmer og andelshavere og hente inspiration til nye løsninger og idéer.

Program: 

Kl. 10.30 - 11.00: Mød udstillerne  
Start dagen med en kop kaffe og en snak med de spændende udstillere. 

Kl. 11.00 - 11.10: Velkomst  
ABF byder velkommen til en dag med faglige oplæg, debat, netværk og masser af inspiration. 

Kl. 11.10 - 11.30: Grundvurderinger 
Foreløbige vurderinger, reguleringer og indekseringer – hvad er status egentlig på grundvurderingerne, og hvad skal man som forening være opmærksom på, hvis man ikke er enig med Vurderingsstyrelsen?  

Kl. 11.30 - 12.00: Præsentation af udstillere 
Mød dagens udstillere, når de hver især indtager scenen, og på få minutter giver en præsentation af deres produkter, idéer og løsninger til andelsboligforeninger. Det bliver kort, men med klare pointer – og stof til eftertanke.  

Kl. 12.00 - 13.00: Frokostpause og mød udstillerne  
Nyd en god frokost og få en snak med både udstillere, ABF og andre engagerede andelshavere. 

Kl. 13.00 - 14.00: Styrket fællesskab og konstruktiv konflikthåndtering 
Hvordan skaber vi et stærkt fællesskab, når kommunikationsformer og forskellige holdninger og forventninger nogle gange kan føre til misforståelser og uenigheder? Oplægget giver konkrete værktøjer til at forebygge og håndtere konflikter i foreningen, så samarbejdet styrkes, og alle parter føler sig hørt og respekteret. 

Kl. 14.00 - 14:45: Kaffepause og mød udstillerne
Tid til en pause, snak og måske en kage – og lidt mere inspiration.

Kl. 14:45 - 15.00:  Generationsbanko: Kender du typen?
En tommelfinger i vejret eller lange beskeder med både komma og punktum – hvilken generation er afsenderen? Gæt med i vores generationsbanko med glimt i øjet.  

Kl. 15:00 - 15.45:  Tagboliger - økonomi, bæredygtighed og de vigtige overvejelser
Udnyttelse af tagetagen til flere boliger kan være en godt for økonomien i den enkelte forening, men også bidrage til at mindske boligmangel på en bæredygtig måde, da man udnytter den eksisterende boligmasse. Men det er ikke helt ukompliceret at gå til, så hvad bør man overveje, inden man vedtager et projekt?  

Kl. 15.45 - 16.00: Tak for i dag.    

Arrangements information

  • Andelsboligdag
  • 31. januar 2026 10:30
  • 31. januar 2026 16:00
  • Scandic Spectrum, Kalvebod Brygge 10 - 1560 København V
  • Hovedstad
  • Kun for medlemmer