Dialogmøde - Næstved
Andelsboligforeninger der ikke er medlem af ABF, men er interesseret i arrangementet, kan sende en mail til kursus@abf-rep.dk.
Kreds Sydsjælland inviterer dig og medlemmer af din bestyrelse til dialogmøde for andelsboligforeninger der ligger i og omkring Næstved.
Dialogmødet er et arrangement, hvor din lokale kredsbestyrelse inviterer lokale ABF-medlemmer og ikke-medlemmer til erfaringsudveksling mellem bestyrelser. Vi tager sammen fat på det, som ligger jer på sinde, og dialogmødet tager derfor udgangspunkt i jeres hverdag.
Vi starter mødet ud, med et indlæg omkring grundskyld, problematikker og udfordringer. v.kredsnæstformand Aage Steen Rasmussen.
Herefter fortsættes mødet som ordinært dialogmøde med erfaringsudveksling deltagerne imellem, gerne om emner som aktuelt optager jer, i jeres andelsboligforening.
Emnerne kan f.eks. være:
- Hvordan håndteres fx fællesarbejdsdage, vedligeholdelsesplaner og rekruttering af nye bestyrelsesmedlemmer?
- Hvilke erfaringer har andre foreninger med fællesarealer, dødsboer og konflikthåndtering?
- Hvad betaler andre foreninger for fx forsikringer, administrationsydelser og snerydning?
I er velkomne til at medbringe jeres egne forslag til emner, som I gerne vil høre om andre foreningers erfaringer med.
ABF’s medlemsrådgivning deltager ikke i et dialogmøde. Det er derimod et møde, hvor man kan sparre med hinanden på tværs af andelsboligforeninger.
På mødet kan max deltage 3 bestyrelsesmedlemmer per forening.
Kreds Sydsjælland byder på en kop kaffe, te og kage.
Arrangements information
- Kredsarrangement
- 20. oktober 2025 19:00
- 20. oktober 2025 21:00
- Fælleslokalet, Grønnegade 21, Kælderen - 4700 Næstved
- Sjælland
- Kun for medlemmer