ABF’s FAQ om grundvurderinger – seneste nyt og aktuelle spørgsmål
De første andelsboligforeninger er nu begyndt at modtage – eller står over for at modtage – deklarationsmeddelelser forud for den endelige 2021-vurdering. Det rejser nye spørgsmål i mange bestyrelser om proces, frister og handlemuligheder.
På dette webinar følger ABF’s medlemsrådgivning op på den seneste udvikling og besvarer de spørgsmål, vi aktuelt får flest af fra medlemsforeningerne. Vi samler op på erfaringerne indtil nu og sætter fokus på, hvad bestyrelser særligt skal være opmærksomme på i den kommende periode.
Vi kommer bl.a. ind på:
- Hvad indeholder en deklarationsmeddelelse – og hvor opstår der typisk tvivl?
- Hvilke oplysninger og data bør bestyrelsen være særligt opmærksom på at gennemgå?
- Hvad er status på processen frem mod de endelige vurderinger?
- Hvad skal foreningen vide om frister, indsigelser og muligheder for yderligere vejledning?
Webinaret er målrettet bestyrelsesmedlemmer, der ønsker en aktuel status og svar på nogle af de spørgsmål, der fylder netop nu i arbejdet med grundvurderingerne.
For en trin for trin-gennemgang af deklarationsmeddelelsen, henviser vi til videooptagelse af ABF’s webinar i samarbejde med Vurderingsstyrelsen, der blev afholdt den 16. januar 2026. Videoen kan ses her med login til ABF’s hjemmeside: De nye offentlige grundvurderinger
Deltagelse i webinaret er gratis, og der vil være mulighed for at stille skriftlige spørgsmål.
Du vil forud for arrangementet modtage en e-mail med et link med adgang til webinaret.
Webinaret bliver optaget og deltagerne vil efterfølgende modtage et link til optagelsen, som vil være tilgængelig i 30 dage.
Læs ABF's persondatapolitik her: Persondatapolitik (abf-rep.dk)
Underviser: Rådgivere fra ABF
Tid: 30 min
Målgruppe: Etagebyggeri og et plans byggeri i hele landet
Kun for medlemmer
Arrangements information
- Webinar
- 14. april 2026 16:00
- 14. april 2026 16:30
- -
- Online
- Kun for medlemmer