Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Kom godt i gang med energirenoveringen

Få konkrete forslag til jeres energirenoveringsprojekter, når ABF inviterer til oplæg og dialog med ABF’s medlemsrådgivning samt en række faglige eksperter i Aalborg den 14. maj.

På mødet bliver der taget udgangspunkt i det gode renoveringsprojekt, og I får mulighed for at få sparring og inspiration - også i forhold til prioritering af opgaver og økonomi.

Som eksempel kan I høre om hvordan I aktivt kan bruge jeres energimærke og drifts- og vedligeholdelsesplan, og hvordan I kan forbedre jeres økonomi, hvis I får lavet projekter med fx vinduer, døre, tag, fundament eller isolering – alt sammen noget der også sikrer et fornuftigt varmeforbrug og et sundt indeklima.

Oplægsholderne er specialiserede ift. andelsboligforeningers behov, og vil efter oplæggene være klar til at besvare jeres konkrete spørgsmål. Derudover får I mulighed for at udveksle erfaringer med andre bestyrelsesmedlemmer over et måltid mad, og opbygge et netværk, hvor I kan støtte og samarbejde med hinanden.

Dem kan du møde:
Til energirenoveringsmødet kan du møde ABF’s egen medlemsrådgivning, der guider jer gennem de lovgivningsmæssige dele af energirenoveringerne.

Der er også oplæg fra Dansk Energisyn, der er eksperter i energimærkning og blandt andet arbejder med at teste bygninger for utætheder.

Mød dertil Nordan vinduer og døre – en dansk vindues- og dørproducent – som ud over at lave vinduer og døre med 30 års garanti, også har udviklet en klimaberegner, hvor de kan regne på jeres nuværende vinduers energi.

Mødet bliver afholdt hos Danske Bank /Realkredit Danmark, der også kan fortælle jer om mulighederne for at få finansieret energirenoveringer og hvad det kan betyde for værdien af jeres ejendom.

Mød Andre i samme situation

Der er mulighed for at få en snak og udveksle idéer og planer med alle oplægsholdere – og ikke mindst med de andre deltagere. Og her behøver i jo ikke at begrænse jer til dagens emne - så tag din nabo under armen og hør hvordan I både kan få forbedret ejendommen og økonomien for jeres andelsboligforening, og udvide jeres netværk med andre andelsboligforeninger.

Inden mødet kan det være en fordel at se på jeres eksisterende energimærkningsrapport, som I kan hente her: https://boligejer.dk/ 
Således kan I allerede nu få et overblik over de anbefalinger til renoveringsprojekter, som er udarbejdet for netop jeres forening.

Tilmelding
Mødet er for medlemmer af ABF, der kan tilmelde sig herunder.
Ikke-medlemmer kan få lov at deltage, hvis der er ledige pladser – skriv en mail til kursus@abf-rep.dk.

Arrangements information

  • Mød Eksperterne
  • 14. maj 2024 16:00
  • 14. maj 2024 19:00
  • Danske Bank/Realkredit Danmark, Prinsensgade 11 - 9000 Aalborg
  • Nordjylland
  • Gratis
  • Kun for medlemmer