Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Mød Eksperterne - Aarhus

Klimaskærm, det lovpligtige energimærke og D&V-plan

Andelsboligforeninger der ikke er medlem af ABF men er interesseret i arrangementet, kan sende en mail til kursus@abf-rep.dk.

Velkommen til forårets "Mød Eksperterne”, hvor vi sætter spot på klimaskærm, energimærke og drift- og vedligeholdelsesplanen (D&V-plan).

Klimaskærmen dækker over vinduer, døre, tag, fundament og isolering, som både skal sikre et fornuftigt varmeforbrug og et sundt indeklima.

På dette Mød Eksperterne-arrangement får I gode råd til, hvordan I aktivt kan bruge de forslag til energirenoveringsprojekter, som fremgår af foreningens eksisterende energimærkningsrapport og som vil forbedre jeres klimaskærm.
Eksperterne giver jer også tips til, hvordan I bygger bro mellem rapporten og en drift- og vedligeholdelsesplan (D&V-plan), så I drifter foreningen med en sikker hånd på rattet.

I kan downloade jeres seneste lovpligtige energimærkningsrapport her:  https://boligejer.dk/ og allerede nu danne jer et overblik over de anbefalinger til renoveringsprojekter, som er udarbejdet for netop jeres forening.

Undervejs kommer foredragsholderne også rundt om jeres ønsker til nye døre, vinduer, isolering og tag og ikke mindst finansieringen af energirenoveringsprojekterne.

Mød eksperterne:

ABF vil gerne klæde bestyrelserne godt på, så I får truffet de rigtige valg, når I ønsker at renovere klimaskærmen. På Mød Eksperterne kan I derfor høre oplæg fra og gå i dialog med:

  • Byggeteknisk rådgiver: Bestil strøm og boligrådgivning i hele landet | NRGi
    NRGi vil på aftenen gennemgå og rådgive jer om overskuelige drift- og vedligeholdelsesplaner, energimærkning og hvorledes renoveringsprojekter udarbejdes.
  • Dør- og vinduesproducent: nordanvinduer.dk
    Nordans vinduer og døre har 60 års forventet levetid og 30 års garanti mod svamp og råd. På aftenen kan du med Nordans klimaberegner få en beregning af energipåvirkningen af jeres eksisterende vinduer og døre.
  • Arbejdernes Landsbank: al-bank.dk
    Aftenens vært Arbejdernes Landsbank vil komme omkring finansiering af renoveringer og forbedringernes indvirkning på værdiansættelsen

  • ABF’s medlemsrådgivning: abf-rep.dk

Mød Eksperterne om klimaskærm, energimærke og D&V-plan henvender sig til de foreninger, som står overfor et eller flere energirenoveringsprojekter, og som søger  sparring og inspiration i forhold til prioritering af opgaver og økonomi.

Styrk jeres lokale netværk

Det er ikke kun foreningen der kan have brug for et godt råd eller tilbud, så spørgsmål I måtte have til banken som privat andelshaver er også meget velkomne. 

Uanset hvilke udfordringer I står overfor i jeres forening, vil vores eksperter på aftenen give jer værdifuld indsigt og konkrete løsninger. Vores eksperter er specialiserede inden for andelsboligforeningers behov, og vil efter oplæggene være klar til at besvare jeres konkrete spørgsmål.   
  
Til arrangementet får I også mulighed for at udveksle erfaringer med andre bestyrelsesmedlemmer over et måltid mad, og opbygge et netværk, hvor I kan støtte og samarbejde med hinanden.

Arrangements information

  • Mød Eksperterne
  • 22. maj 2024 17:00
  • 22. maj 2024 20:00
  • Arbejdernes Landsbank, Runevej 2B - 8210 Aarhus V
  • Midtjylland
  • Gratis
  • Kun for medlemmer