Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Ladepunkter i andelsboligforeninger: Kender I de nye regler?

Pr. 1. januar 2026 har andelshavere en lovbestemt ret til at etablere ladepunkt til elbiler på andelsboligforeningens ejendom. Retten gælder både ved egen og fælles parkeringsplads – og kan som udgangspunkt udnyttes uden en generalforsamlingsbeslutning.

Men hvad betyder de nye regler egentlig i praksis for bestyrelsen? Hvornår kan foreningen sige nej? Hvem betaler – og hvem har ansvaret? Og hvad sker der, når andelshaveren fraflytter?

På webinaret kan du blive klogere på de nye regler om ladepunkter i andelsboligforeningsloven og få overblik over de rettigheder og pligter, som bestyrelser skal navigere i fremover.

Indhold:

  • Hvornår har en andelshaver ret til at etablere et ladepunkt?
  • Kan foreningen stille krav – og i hvilke tilfælde kan der gives afslag?
  • Hvem betaler for etablering, drift og eventuel opgradering af elinstallationer?
  • Kan bestyrelsen kræve anmeldelse og sikkerhedsstillelse?
  • Skal ladepunktet fjernes ved fraflytning?

Deltagelse er gratis, og der vil være mulighed for at stille skriftlige spørgsmål. 

Du vil dagen før arrangementet modtage en e-mail med et link med adgang til webinaret. 
Underviser: Rådgivere fra ABF 

Tid: 30 min 

Målgruppe: Etagebyggeri og et plans byggeri i hele landet 

  • Kun for medlemmer 

Arrangements information

  • Webinar
  • 30. marts 2026 14:00
  • 30. marts 2026 14:30
  • -
  • Online
  • Kun for medlemmer