Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Webinar - Forstå bankerne

Andelsboligforeninger der ikke er medlem af ABF men er interesseret i webinaret, kan sende en mail til kursus@abf-rep.dk

Ved du hvorfor bankerne gerne vil se jeres drift- og vedligeholdelsesplan?
- Og hvad kigger bankerne særligt efter, når de f.eks. skal vurdere jeres lånemuligheder til renovering eller ift. at åbne en byggekredit?

Må en andelshaver i øvrigt rive en væg ned, eller bytte om på køkken og badeværelse?
Og hvad byder den nærmeste fremtid på, f.eks. ift. renteudviklingen, i en verden hvor international politik er uforudsigelig?


For de morgenfriske afholder ABF sammen med Arbejdernes Landsbank dette god-morgen-webinar som bl.a. vil gøre jer lidt klogere på bankernes rolle ift. vedligehold og renovering.

På webinaret vil Arbejdernes Landsbank bl.a. komme omkring:

  1. Hvorfor er det vigtigt for en forening at benytte en vedligeholdelsesplan, og hvad kigger banken særligt efter?
  2. Hvordan kører foreningens byggesag – hvad kræver banken, at der indleveres for at kunne åbne en byggekredit?
  3. Hvad med energioptimering og hvad med ESG? – og hvad er det nu lige det er?
  4. Finansiering – hvordan er renteniveauet pt. og vi prøver at give et bud på forventninger til fremtiden


ABF’s medlemsrådgivning vil undervejs komme ind på hvad bestyrelserne bør/skal godkende når andelshavere renoverer, og hvad man skal være opmærksom på at involvere kommunen i.


Deltagelse er gratis, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål på skrift i chatten undervejs.

Du vil forud for arrangementet modtage en e-mail med et link med adgang til webinaret.

Efter webinaret er afholdt, modtager du et link med kontaktoplysninger til eksperterne samt til evaluering af webinaret.

Arrangements information

  • Webinar
  • 27. maj 2025 08:30
  • 27. maj 2025 09:30
  • -
  • Online
  • Gratis
  • Kun for medlemmer