Andelsboligdag - Fredericia
ABF byder velkommen til årets andelsboligdag 2026 i Fredericia. Dagen hvor foreningerne samles for at få ny faglig indsigt, inspiration til foreningslivet, netværke og udveksle erfaringer.
På dagen får I den nyeste opdaterede viden om grundvurderinger, digitale bogføringskrav og de nye regler om ladepunkter – viden, der gør det lettere at navigere i foreningsarbejdet og træffe velovervejede beslutninger.
Samtidig sætter vi fokus på fællesskabet: Hvordan skaber man stærke relationer og konstruktiv kommunikation, når forskellige holdninger og forventninger kan føre til misforståelser? Gennem oplæg om konflikthåndtering, generationsforståelse og sjove indslag som generationsbanko, får I konkrete værktøjer til at styrke samarbejdet i foreningen.
Undervejs er der rig mulighed for at møde udstillere, netværke med andre bestyrelsesmedlemmer og andelshavere og hente inspiration til nye løsninger og idéer.
Program:
Kl. 10.30 - 11.00: Mød udstillerne
Start dagen med en kop kaffe og en snak med de spændende udstillere.
Kl. 11.00 - 11.10: Velkomst
ABF byder velkommen til en dag med faglige oplæg, debat, netværk og masser af inspiration.
Kl. 11.10 - 11.30: Grundvurderinger
Foreløbige vurderinger, reguleringer og indekseringer – hvad er status egentlig på grundvurderingerne, og hvad skal man som forening være opmærksom på, hvis man ikke er enig med Vurderingsstyrelsen?
Kl. 11.30 - 12.00: Præsentation af udstillere
Mød dagens udstillere, når de hver især indtager scenen, og på få minutter giver en præsentation af deres produkter, idéer og løsninger til andelsboligforeninger. Det bliver kort, men med klare pointer – og stof til eftertanke.
Kl. 12.00 - 13.00: Frokostpause og mød udstillerne
Nyd en god frokost og få en snak med både udstillere, ABF og andre engagerede andelshavere.
Kl. 13.00 - 14.00: Styrket fællesskab og konstruktiv konflikthåndtering
Hvordan skaber vi et stærkt fællesskab, når kommunikationsformer og forskellige holdninger og forventninger nogle gange kan føre til misforståelser og uenigheder? Oplægget giver konkrete værktøjer til at forebygge og håndtere konflikter i foreningen, så samarbejdet styrkes, og alle parter føler sig hørt og respekteret.
Kl. 14.00 - 14:45: Kaffepause og mød udstillerne
Tid til en pause, snak og måske en kage – og lidt mere inspiration.
Kl. 14:45 - 15.00: Ret til ladepunkt
Folketinget er ved at beslutte, at det skal være en ret for andelshavere at kunne etablere en ladestander, men dog for egen regning. Men hvad er det præcist en andelshaver kan kræve – og hvad kan foreningen kræve af andelshaver?
Kl. 15:00 - 15.15: Generationsbanko: Kender du typen?
En tommelfinger i vejret eller lange beskeder med både komma og punktum – hvilken generation er afsenderen? Gæt med i vores generationsbanko med glimt i øjet.
Kl. 15.15 - 15.45: Digital bogføring - hvad betyder det for jer?
Vi gør jer klogere på både nye og gamle krav til bogføring, og ser på fordelene ved at bogføre digitalt. Lyt med, og bliv klogere på, hvad I bør overveje, når I skal i gang med overgangen fra fysiske bilag til digitale systemer.
Kl. 15.45 - 16.00: Tak for i dag.
Arrangements information
- Andelsboligdag
- 15. marts 2026 10:30
- 15. marts 2026 16:00
- MESSE C, Vestre Ringvej 101 - 7000 Fredericia
- Syddanmark
- Kun for medlemmer