Jesper lånte 800.000 kroner af sine forældre

46.000 nye studerende på de videregående uddannelser leder efter tag over hovedet. En stor del af dem skal studere i København, og kampen om en betalbar studiebolig er hård.

Først skal de studerende finde en bolig, som er til at betale med SU og måske et studiejob, dernæst skal de have grønt lys i banken til at optage lån til fx køb af andelsbolig.

En finansieringsudfordring, som 26-årige Jesper Jørgensen også har været ude i, da han startede på studiet.

− Heldigvis har jeg forældre, som kunne træde til og hjælpe mig økonomisk, da jeg købte min andelsbolig på Nørrebro. Ellers ved jeg ikke, hvordan jeg skulle få en fod indenfor på det københavnske boligmarked.

Løsningen for Jesper Jørgensen blev at låne de cirka 800.000 kroner af sine forældre til købet af sin toværelses andelslejlighed i A/B Søllerødgade 39-47. Boligafgiften er 2.500 kroner om måneden for 72 m2, men langtfra alle unge er så heldige som Jesper.

− Jeg har ad to omgange haft venner boende, fordi de ikke kunne finde en bolig, og min
andel er delevenlig. Enten er de blevet opsagt af deres udlejer, eller huslejen er så høj, at de
ikke kan betale. Jeg er heldig, at mine forældre har givet mig muligheden for at blive andelshaver, og derfor har jeg tidligere delt min lejlighed med de venner, som har stået i akut
boligmangel og ikke har kunnet låne i banken.

Kassen er smækket i
Bankerne stiller i dag så høje finansieringskrav, at det er svært for studerende på SU at
købe en andelsbolig uden egne midler eller med en hjælpende hånd fra formuende forældre.
Den negative udvikling frustrerer ABF’s direktør, Jan Hansen:

− Banker og finansieringsinstitutter har strammet lånekravene i en grad, så selv studerende
med gode jobmuligheder forude skal have et ekstremt højt rådighedsbeløb for at kunne låne til en bolig. De færreste studerende på SU har så meget luft i økonomien. Dermed udelukker bankerne de fleste studerende fra det københavnske andelsboligmarked, som ellers kan være første skridt ind på boligmarkedet for mange unge.

Jesper Jørgensens mor arbejder til daglig som bankrådgiver. Hun fortæller, at det kan være svært, selv med hendes baggrund, at forklare, hvorfor kravene er så høje, når der venter gode jobs forude:

− Jeg har haft mange samtaler med mine børn og deres venner, fordi de ikke kan forstå, hvorfor de får afslag i banken til at låne til en andelsbolig, og jeg har svært ved at give dem et svar, som giver mening for dem. Som forældre vil vi jo gerne hjælpe vores børn, og vi har lånt Jesper pengene, men de burde selv have bedre mulighed for at kunne låne pengene i banken.

På spørgsmålet, om han har prøvet at gå i banken, svarer Jesper Jørgensen:
− Nej, min mor sagde, at jeg lige så godt kunne lade være, for jeg ville alligevel få nej.

Det bekræfter Pernille Jørgensen, for som hun siger:
− Jeg ville skåne Jesper for det nederlag at tage turen ned i banken for at få et afslag.

En håndsrækning fra ABF
Mange andelsboligforeninger har krav om, at andelshaver skal bebo sin andelsbolig. I prak­sis betyder det, at forældrekøb ikke er muligt, hvilket ABF heller ikke anbefaler. Til gengæld er forældrefinansiering et alternativ, også i den nørrebroske forening, hvor andelshavere skal bebo deres lejligheder, og hvor Jesper Jørgensen ikke bare er andelshaver, men også med årene er blevet formand:

− Fordi jeg har lånt pengene af mine foræl­dre, er jeg andelshaver og ikke lejer, som jeg ville have været med et forældrekøb. Foræl­drefinansiering giver også en mere homogen forening, fordi vi alle er andelshavere. Besty­relsen har den direkte kontakt til andelsha­verne og skal ikke igennem forældrene. Hvis foreningen havde åbnet op for forældrekøb, kunne jeg jo heller ikke være formand.

ABF’s standardvedtægter giver ikke mulig­hed for forældrekøb. Til gengæld har ABF’s medlemsrådgivning udarbejdet et eksempel på et gældsbrev til forældrefinansiering, som medlemmerne gratis kan downloade, forklarer Jan Hansen:

− Gældsbeviset er formuleret som et anfor­dringslån, hvor forældrene selv kan sætte be­tingelserne for tilbagebetaling. Ofte vil man jo ikke kræve renter af sine børn, og afdrag kan falde, når der er luft i økonomien til det.

Kampen fortsætter
Selvom ABF’s direktør her og nu har fokus på forældrefinansiering som en løsning til at træde ind på boligmarkedet, fortsætter ABF sit politiske arbejde med at få ændret de høje finansieringskrav. Det skal være nemmere for studerende at blive lånegodkendt og dermed være uafhængige af deres forældres økonomi:

− Der bør nedsættes et udvalg, der kan komme med anbefalinger til, hvordan man kan lette finansieringskravene for studerende, som vil købe en andelsbolig. Andelsboligen er et prisvenligt alternativ til ejerboligen, og andelsboliger er med til at skabe mobilitet og flyttekæder, bl.a. fordi andelsboliger egner sig godt til et førstegangskøb og for mange er ve­jen ind på ejerboligmarkedet, siger Jan Hansen og fortsætter:

− Af den grund er det helt afgørende, at unge førstegangskøbere får lempet finansie­ringskravene til at blive andelshavere.