Grønnere fjernvarme kan give kolde stuer

Ældre ejendomme, hvad så?
Hos HOFOR er man bevidst om, at juste­ringerne kan skabe usikkerhed, og deres vurdering er heldigvis, at langt de fleste fjernvarmeanlæg kan håndtere de lavere fremløbstemperaturer med mindre justerin­ger af anlægget.

For at give en indikation af, om ens anlæg kan klare de lavere fremløb­stemperaturer, opererer forsyningsselskabet med tre kategorier af ejendomme, fortæller Benny Østerbye, energikonsulent hos HOFOR, som også deltager på Mød Eksperterne-arran­gementet:

− Anlæg fra 1995 og nyere kan føle sig nogenlunde sikre. Anlæg fra 1950 til 1995 er i gul advarselszone, mens anlæg fra før 1950 kan få problemer med at holde varmen. Kan I også svare ja til, at jeres anlæg i dag har frem­løbs- og returtemperatur på enten 70/40 eller 60/40 grader, kan I opnå 23 grader i stuerne, selv på meget kolde dage ved minus 12 grader. Er ejendommen velisoleret, og ligger årsafreg­ningen i neutralzonen, eller giver den bonus, så er I med stor sandsynlighed klar til fremti­dens fjernvarme.

Brug ABF’s medlemstilbud
Det er dog langtfra alle andelsboligforeninger, som har en vicevært eller varmemester. Derfor kan det være en udfordring for bestyrelsen at gennemskue, om fjernvarmeanlægget er gearet til de nye temperaturer, men der er heldigvis ekstra hjælp at hente, fortæller Benny Øster­bye:

− Foreninger kan med fordel tilmelde sig HOFORs kvartalsrapporter gennem ABF. Her bliver foreninger inddelt efter ”trafiklys”-prin­cippet ud fra deres varmeforbrug og returaf­kølingen. Foreninger, som får et gult eller rødt lys, skal nok have gået varmeanlægget efter i sømmene.

En anden mulighed er at nærstudere sin varmtvandsbeholder. Her sidder ofte et type­skilt med produktionsdato for beholderen, og er beholderen fra før 1996, er der stor sand­synlighed for, at denne bør udskiftes. Ellers er der jo den helt lavpraktiske test, forklarer Benny Østerbye:

− Man kan jo sænke den maksimale frem­løbstemperatur i styreboksen til 65 grader og teste om man stadig kan få 21-23 grader i stu­erne. Foreningen skal nok have opgraderet sit centralvarmeanlæg, hvis det vælter ind med klager over manglende varme.

Klimaskærmen
Selvom der skal være styr på fjernvarmecen­tralen, har HOFOR en prioriteret liste over opgaver, som forsyningsselskabet anbefaler, at andelsboligforeninger kigger ind i, når de skal prioritere deres energirenoveringsprojekter.

Det er nemlig energikrævende og dyrt at holde en behagelig stuetemperatur, hvis en stor del af varmen fosser ud af utætte vinduer og tag:

− Først og fremmest anbefaler vi at få styr på klimaskærmen. Det er investeringer, som er givet rigtigt godt ud. Nye vinduer og efteriso­lering af brystninger er rigtig gode energitiltag sammen med nyt tag og efterisoleringer af lof­ter og gavle. En opdateret klimaskærm holder på varmen og mindsker presset på ejendom­mens fjernvarmeanlæg og fortsætter:

− Dernæst anbefaler vi selvfølgelig en opgradering af fjernvarmecen­tralen og sidst, men ikke mindst, en udskift­ning af et-strengs radiatoranlæg til to-strengs. Men det sidste er dyrt og giver ikke nødven­digvis den samme energibesparelse, slutter Benny Østerbye.