Hovedstaden vil have andelsboligfællesskaber til seniorer

Der var flere hundrede seniorer tilmeldt, da der i begyndelsen af maj blev afholdt to møder på Frederiksberg. Her kunne Fonden for billige boliger nemlig fortælle om planerne for et kommende seniorbofællesskab med 20 andelsboliger, som skal opføres på tæt på Zoologisk have og Solbjerg Parkkirkegård.

- Der har virkelig været en overvældende interesse, påpeger Mikkel Schlægelberger fra fonden, der har arbejdet på projektet i et par år, før det er kommet dertil, hvor det står nu og Frederiksberg kommune har sagt ”ja” til planerne.

Projektet er da også noget særligt for hovedstadsområdet, for antallet af nybyggede andelsboliger kan tælles på meget få hænder i disse år - i særdeleshed, når det ovenikøbet er et seniorbofællesskab, der er tale om.

- Vi oplever, at der er rigtig stor efterspørgsel efter boliger, der passer til den voksende ældre befolkning, hvor der både er vægt på fællesskab og hvor de fleste kan følge med prismæssigt. Her er andelsboliger - og i særdeleshed som seniorbofællesskaber - ret ideelle, men det er bare rigtig svært, at få igangsat projekter, fortæller Jan Hansen, der er direktør i ABF.

Han fortsætter:
- Men der er nogen, der prøver, og vi kan se, at der er flere kommuner omkring hovedstaden, der kan se en rigtig god pointe i at planlægge med gode, trygge fællesskabsboliger, til de seniorer, der sidder i for store huse eller lejligheder, og som gerne vil videre, påpeger han.

Flere på vej
For projektet på Frederiksberg er ikke det eneste, der er på vej. I Tårnby kommune på Amager, er de også ved at samle et fællesskab af seniorer til et andelsboligprojekt på en kommunal grund.
Det er - så vidt vides - første gang i mere end 15 år, at kommunen prøver at gå andelsboligvejen med det kommende seniorbofællesskab, men man har fra politisk side besluttet, at det er det man vil.
Det kommer sig blandt andet af et ønske om at blande boligformer, og at man oplever, at der er brug for boliger til seniorer, der kan rykke videre fra deres store huse.

I Tårnby kommune har man tidligere prøvet at lave et lignende projekt som almene boliger, men det fungerede ikke i sidste ende - og samtidig er tanken med det nye projekt, at man som senior stadig ejer sin bolig, men kan købe sig relativt billigt ind i en andelsbolig ift. en almindelig ejerbolig. Derudover betyder det også noget, at man ikke fra kommunens side skal bruge en støttekroner til et andelsboligprojekt, som et alment projekt normalt vil kræve.

Vil fællesskabet
Den tanke deler man i øvrigt med projektet på Frederiksberg, hvor man specifikt har haft fokus på at der skal bygges andelsboliger.

- Andelsboligformen taler netop ind i et fællesskab, hvor man ejer noget sammen og betaler til sig selv og foreningen, i stedet for at betale leje, der forsvinder, forklarede direktør i Fonden for billige boliger, Line Røtting Dornan, på intromødet den 14. maj, hvor det også blev forklaret, at man gerne vil sammensætte beboerne i de nye boliger, så de har fællesskabet som omdrejningspunkt, og allerede tidligt i processen, kan være med til at bestemme hvordan fællesområderne skal være.

Og som direktøren senere på mødet påpegede:

- Man skal ville fællesskabet, hvis man skal det her.

Fællesskab og garanti
Den del ligger også fast for Frederiksberg kommune, hvor de derfor har stillet krav til hvor store fællesarealer der skal være i det kommende seniorbofællesskab, ligesom der er krav til grønne områder, arkitektur og flere andre ting.
Til gengæld giver kommunen også en kommunegaranti til projektet, der betyder, at den del af andelsboligforeningens fælles lån, der ligger mellem 60 og 70 procent, er noget som kommunen er garant for.

Hvad for en garanti?
Okay, det er måske lidt teknisk, men også ret væsentligt ift. at de nye andelsboligprojekter kan blive til noget. Kommunegaranti betyder i bund og grund blot at kommunen stiller sikkerhed for en mindre del af lånet. Det er med til at ”berolige” realkreditinstituttet, og giver derfor nogle bedre lånemuligheder, når der skal bygges. Kommunen skal dog ikke have penge op af lommen.

Ud over lånemulighederne, kan kommunegarantien også give andre fordele.
Hvis et andelsboligprojekt opføres med kommunegaranti, så kategoriseres det ifølge Frederiksberg og Tårnby kommuner som støttet byggeri efter almenboligloven. Det vil i denne sammenhæng kunne betyde, at kommunen ikke behøver at sende salget af grunden til projektet i udbud, men kan sælge den til et specifikt boligprojekt med andelsboliger. Grunden skal dog stadig vurderes uafhængigt og sælges til en pris, der svarer til markedsprisen - den kan altså ikke sælges billigere, som den kan, når der sælges til byggeri af almene boliger. Til gengæld kan kommunen stille krav til byggeriet - eksempelvis omkring bæredygtighed og arkitektur - og de mange krav betyder i reglen at grunden bliver ”mindre værd” og altså kan sælges til en mere overkommelig pris.

Attraktiv boform
Problemet med andelsboligprojekter i Københavnsområdet - og omkring landets andre store byer - er ofte de meget dyre grunde, og det, at det er mere lukrativt for investorer og developere at opføre boliger som lejeboliger. Det vil altså ofte være store selskaber, der vil bygge lejeboliger, der vil betale mest for grundene, og derfor er projekterne på både Frederiksberg og i Tårnby en sjældenhed i det københavnske. Det sker lidt oftere i de områder af landet, hvor grundpriserne er mere til at betale, men slet ikke nok til at følge med efterspørgslen efter andelsboligerne.
At det så ovenikøbet i begge de to kommuner er tale om seniorbofællesskaber, gør det endnu mere attraktivt, men også fremsynet ift. at der fremover bliver flere ældre borgere. En stor del af dem har netop et ønske om netop at flytte i bofællesskaber, hvor de kan bo billigt, trygt, fælles og med mindre plads, men stadig kan eje deres bolig. Blandt andet viste en undersøgelse af ældres ønsker til bolig fra 2019, at cirka en tredjedel af gruppen gerne vil flytte til et seniorbofællesskab.

- I forhold til det, som vi ser, at rigtig mange seniorer gerne vil, så viser projekterne på Frederiksberg og i Tårnby, at der er politikere, der gerne vil tage et ansvar for udviklingen af deres byer. Her forsøger man at planlægge, at man gerne vil have byer med fokus på fællesskab og boliger der er attraktive for seniorerne, men som samtidig kan frigøre de store huse til børnefamilier, og på den måde skabe den mobilitet eller de ”flyttekæder”, der gør, at flere folk får et hjem, der passer til dem, siger Jan Hansen.

Det er også en pointe der går igen i flere af de undersøgelser, der er lavet om betydningen af ældres hjem og boliger. Her fremgår det, at det kan øge både livskvaliteten og virkelysten, at flytte fra ensomheden i et stort uoverskueligt parcelhus og over i et fællesskab med ligesindede.

Videre frem
De to konkrete projekter er godt på vej, men dog ikke helt så langt endnu. De er længst på Frederiksberg, hvor det nu er muligt at skrive sig op til en af de 20 boliger i seniorbofællesskabet på Søndre Fasanvej. Dem der kommer i betragtning til en bolig, kan selv være med til at udvikle og planlægge hvordan fællesarealerne skal være, inden spaden sættes i jorden. Frederiksberg kommune har for nylig godkendt projektet politisk, og trods mindre diskussioner, var der politisk flertal for, at Fonden for billige boliger kan gå videre.

- Det her et supergodt projekt om et bo- og byggefælleskab. Der er en kæmpe efterspørgsel efter seniorbofælleskaber, og noget af det, der har været lidt vanskeligt at opdrive, er faktisk, at de kunne foregå på andelsbasis. Det er længe siden der er bygget andelsboliger på Frederiksberg - på grund af renter og andet- men det at man kan bygge et seniorbofælleskab, som giver mulighed for at man kan bekæmpe ensomhed og at flere kan klare sig selv i længere tid, er rigtig interessant, lød det blandt andet fra viceborgmester Lone Loklindt (R) under behandlingen i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg.

Planen er videre at grundkøbet - såvel som den endelige finansiering - skal forhandles på plads. Herefter er det meningen, at fællesskabet kan begynde at blive bygget i efteråret 2024 og der herefter kan være boliger klar til de ældre indenfor et års tid. Hvis det går godt, så er det i øvrigt en ”prøveklud” ift. nogle af de boliger der skal bygges på den gamle hospitalsgrund på Frederiksberg.

Frontløbere
I Tårnby er de stadig i opstartsfasen. Der blev afholdt møde for omkring 100 interesserede i slutningen af maj, hvor borgerne kunne fortælle om deres ønsker og ideer, og nu begynder arbejdet med at lave en lokalplan. Derpå skal der findes en entreprenør og en projektleder, så vurderingen er, at de første seniorer kan flytte ind om ca. to års tid.

- Med det kommende seniorbofællesskab ser jeg frem til, at vi kan skabe rammerne for nye hjem, hvor fællesskab, sammenhold og aktiviteter bliver omdrejningspunktet, lød det fra borgmester i Tårnby, Allan S. Andersen (S), i et opslag efter mødet.
Her fortalte han også om den videre proces for andelsboligerne, der kan skabe nye fællesskaber i hovedstadskommunen.

- De to kommuner her er frontløbere ift. boligudviklingen i Hovedstaden, og man kan jo håbe, at der nu er flere, der får øjnene op for de muligheder og fordele det giver at planlægge og bygge de boliger som efterspørges og som vi ved, der er brug for. Det bliver spændende af følge, og de kommende andelsboligforeninger er velkomne i ABF’s store fællesskab, når de er klar, siger Jan Hansen.

---