
KBHnyt: Affaldssortering og tilskud til energimærket
Fremover samler ABF informationer fra Københavns Kommune, stort som småt, på én samlet nyhedsside under overskriften KBHnyt.
Velkommen til den første kommunale ”opslagstavle” med små og store nyheder og informationer fra Københavns Kommune.
For at kunne levere relevant medlemsservice til både medlemmer i og uden for Danmarks største kommune, ”puljer ” vi fremover nyheder specifikt fra Københavns Kommune på én samlet nyhedsside, som vi kalder for KBHnyt.
Formålet er differentierede medlemsydelser, da I medlemmer er spredt ud over alle 98 kommuner i både etagebyggeri og tæt/lav bebyggelse.
Målet er at levere andelsbolignyheder til de københavnske andelshavere, og i samme hug at spamme medlemmer, som er ligeglade med København, mindst muligt.
Succeskriteriet er, når medlemmerne oplever, at ABF’s nyhedsstrøm er målrettet deres behov.
Nyhedsproduktion er som bekendt ikke gratis. Derfor skal I logge ind for at kunne følge med i stort og småt fra Københavns Kommune.