Fynsk forening fik fjernvarme

---

I Søndersø i Nordfyns Kommune ligger den lille andelsboligforening A/B Kærgårdspar­ken. Foreningen tæller otte andele og sprang til, da Fjernvarme Fyn gravede fjernvarme­rør ned i vejen tilbage i 2016, længe inden krigen i Ukraine udløste tårnhøje naturgas­priser.

En beslutning, som foreningens formand Jan Rasmussen er blevet ekstra glad for, da ABFnyt fanger ham til en snak om forenin­gens skifte fra naturgas til fjernvarme:

− Min bolig er på 96 m², og jeg sparer vel i omegnen af 2.000-3.000 kr. om året. Inden krigen i Ukraine lå min varmeregning med naturgas på ca. 9.000 -10.000 kr. I 2022 lød varmeregningen med fjernvarme på 7.500 kr., fortæller den fynske formand.

Foreningen havde inden fjernvarmen udgifter til de daværende gasfyr til drift, service og vedligehold. Derudover havde flere af foreningens andelshavere en regning på ca. 3.000 kr. for en ny styreenhed til de nu hedengangne gasfyr.

---

• 

• 

• 

---

Intet er gratis
Inden den nye varmekilde blev en realitet, skulle A/B Kærgårdsparken have styr på finansieringen. Prisen pr. andel for at blive koblet på fjernvarmenettet var omkring 50.000 kr. for selve etableringen, og derud­over skulle alle husstande have ny varmt­vandsbeholder til 15.000 kr. Den samlede regning blev finansieret dels af foreningen, dels af andelshavernes egen pengepung:

− Foreningen gav et tilskud på 20.000 kr. pr. andel, som blev finansieret af vores opsparing. Opsparingen havde vi reserveret, så de ikke blev medregnet i opgørelsen af andelsværdien, og andelsværdien dermed ikke faldt, da vi brugte pengene. Foreningen ønskede heller ikke at hæve boligafgiften, forklarer han og fortsætter:

− Det var derefter op til den enkelte andelshaver, om de ville betale differencen eller få en afdragsordning igennem Fjern­varme Fyn i op til seks år, fortæller Jan Rasmussen.

Et tjek på Fjernvarme Fyns hjemmeside viser, at det fynske fjernvarmeselskab i dag tilbyder lån med en tilbagebetalingstid på op til 15 år til stikledning, tilslutningsafgift, arbejdsløn og nødvendige foranstaltninger knyttet til tilslutningen.

Politisk fokus
Ca. 400.000 husstande har i dag naturgas, primært på Fyn og Sjælland, herunder i private andelsboligforeninger. Med krigen i Ukraine blev naturgas med ét en voldsomt dyr og ustabil energikilde. Derfor vedtog regerin­gen aftalen ”Danmark kan mere II”, som skulle sætte retningen for et grønnere og mere sikkert Danmark. En del af aftalen var, at alle dan­skere med olie- og naturgasfyr ville modtage et brev fra deres kommune (via e-boks) inden udgangen af 2022. Brevet er en melding om, hvorvidt den enkelte husstand kan få naturgas og i så fald i hvilket år, eller om de i stedet skal overveje fx varmepumpe.

Brevet indeholder ingen priser, men henvi­ser til de lokale fjernvarmeudbydere. Derfor er det en god idé at tjekke priser og tage en snak i foreningen om valg af energikilde. En demo­kratisk proces, som A/B Kærgårdsparken også var igennem i 2016, fortæller Jan Rasmussen:

− Da fjernvarme pludselig kunne blive en realitet, indkaldte bestyrelsen til en ekstra­ordinær generalforsamling. Alle stemte ja til fjernvarme, og derfra gik det hurtigt. Fra be­slutningen blev truffet, til vi havde fjernvarme i rørene i alle husstande, gik der vel omkring 12 måneder, husker han.

Tæt på vejen
Et opmærksomhedspunkt, som er værd at have i baghovedet, når snakken går om fjern­varme, er, om det er foreningen, som ejer var­meanlægget i de enkelte boliger, eller om det er andelshaveren. Det er desuden heller ikke helt ligegyldigt, hvordan de enkelte boliger er placeret i forhold til rørføringen, erfarede den fynske forening:

− I vores forening ejer andelshaverne selv deres varmeanlæg og har individuel afregning. Fjernvarme Fyn gravede fjernvarmerør ned fra vejen og hen til de enkelte huse. Gravear­bejdet til stikledningen blev målt op pr. meter fra skel til den enkelte bolig, og så fik hver husstand et tilbud, som inkluderede gravear­bejdet til netop deres andelsbolig, forklarer Jan Rasmussen.

I dag er andelshaverne i A/B Kærgårdspar­ken rigtig glade for, at de tilbage i 2016 tog springet og koblede sig på fjernvarmenettet, også selvom etableringen var dyr, fortæller formanden:

− Store prisudsving på naturgas og historier om danskere, der ikke har råd til at skrue op for varmen, når de fryser, gør, at vi er rigtig glade for vores fjernvarme. Fjernvarme er billigere end naturgas og grønnere, slutter Jan Rasmussen.

---

Tre hurtige til medlemsrådgivningen:

Hvordan vedtager foreningen ny varmekilde?

Ny varmekilde skal vedtages på en generalforsamling. Inden forsla­get sættes til afstemning, bør foreningen have indhentet tilbud og fået det gennemgået af foreningens advokat eller administrator.
Det følger af foreningens vedtægters flertalsbestemmelse med hvilket flertal, et sådant projekt kan vedtages med. ABF anbefaler, at en teknisk sagkyndig også medvirker på generalforsamlingen, så vedkommende kan svare på spørgsmål.

Foreningens forbedring?

Når foreningen foretager og betaler for et arbejde på foreningens ejendom, bør man spørge sin administrator eller revisor om arbejdet indeholder en forbedringsprocent, der kan tilbageføres regnskabsteknisk på foreningens egenkapital. Dette vil være en konkret vurde­ring, som en teknisk sagkyndig skal foretage.

Hvem skal vedligeholde varmeanlægget?

Det er ordlyden i den enkelte forenings vedtægters vedligeholdel­sesbestemmelse, der er afgørende for, hvem der skal vedligeholde hvilke installationer. I henhold til standardvedtægternes § 9 har foreningen ansvaret for ”varmeanlægget”, hvorfor det her vil være foreningen, der har vedligeholdelsespligten af fjernvarmeanlægget.

---