Spring navigationen over og gå direkte til indhold
NYHEDER

Er du ramt af stigende renter?

Andelshavere har mulighed for at optage lån i deres andelsbolig, men er det klogt med stigende renter? ABFnyt har spurgt en uvildig økonomisk rådgiver. Mød også tre andelshavere, som har stigende renter inde på livet, og tjek hvad andre betaler i ABF's Dialogforum.

DEL ARTIKEL

Siden sommeren 2022 har National­banken hævet renten op til flere gan­ge. Bankerne følger meget ofte med og hæver efterfølgende deres udlåns­renter. Andelsboliglån er et banklån, og derfor rammer de stigende renter også andelshaverne på deres penge­pung.

En af de andelshavere, som har set renten på sit lån stige, er Merry Blidvang i A/B Strandlund II i Hvid­ovre. Hun har et større andelsboliglån med variabel rente og tjekker løbende sine bankudgifter. Overraskelsen var derfor stor, da hun modtog et brev fra sin bank i starten af året:
− I februar får jeg et brev fra Spare­kassen Danmark, som informerer mig om, at min månedlige ydelse (renter og afdrag, red.) på mit andelsboliglån vil stige fra 2.650 kr. om måneden til 3.000 kr. pr. 1. marts. Banken gav mig altså under én måneds varsel, fortæl­ler hun.

Renten har fået et nøk opad af flere omgange i de seneste måneder, og rentestigningerne har også ramt Merry Blidvang:− I september 2022 betalte jeg 3,05 procent i rente på mit andelsbolig­lån, som nu er steget til 5,5 procent, fortæller hun.

Lige inden påske får Merry Blid­vang endnu et brev fra Sparekassen Danmark, som nu varsler endnu en rentestigning på 0,35 procent pr. 1. maj:
− Mine renter er nu steget med 91,8 procent siden september, fortæller hun til medlemsbladet.

Hurtig reaktion
Stigende renter er en landsdækkende udfordring. En af de andelshavere, som også har set renten stige på sit lån, er Martina Ørndrup Dürr fra A/B Digehaven i Fredericia, og hun reagere­de hurtigt, da hun så sine renteudgifter stige:

− Jeg har et andelsboliglån på 725.000 kr. i Middelfart Sparekasse. Renten startede på 3,65 procent og pludselig var den på 6,1 pro­cent. Heldigvis har jeg fået renten ned igen på 4,9 procent, fortæller hun.

Martinas rentenedsættelse vender vi tilbage til. Inden da stiller vi sigtet på Aalborg. Her bor Mette Bastholm i A/B Ræveskoven. Hun har også oplevet stigninger på renten på sit andelsboliglån i Nordjyske Bank.

− Renten er steget nok fem gange på syv måneder. Vores rente startede på 2,85 procent, og nu er den på 5,50 procent, forklarer hun og fortsætter:

− 1. marts fik vi derfor et brev fra banken om, at ydelsen (renter og afdrag) på lånet sti­ger fra 4.000 kr. til 4.600 kr. pr. måned, tidligst pr. 1. juni 2023, ifølge banken ”for at sikre en løbetid, der nogenlunde modsvarer den oprindeligt aftalte”, fortæller den nordjyske andelshaver.

Hold hesten
Med de stigende renter er der måske god grund til at vente lidt med at optage lån, hvis du fx står og skal renovere. Det fortæl­ler Jesper Hansen, direktør og uvildig øko­nomisk rådgiver hos Bofinans, en uvildig økonomisk rådgiverkæde. Hans vurdering er, at der snart kommer en opbremsning i de mange rentestigninger:

− Næste skridt, efter rentestigningerne, bliver en konsolidering i rentemarkedet, inden renten begynder at falde igen. Ren­tefaldet tror jeg bliver sidst på året, så kan man vente med at optage lån, vil det være det klogeste, anbefaler han.

Og igen er det ikke ligegyldigt, hvad du vil bruge dine penge på. Står du over for et større renoveringsprojekt til fx 500.000 kr., som løber over et til to år, kan det give god mening med en andelsboligkredit, da der først her betales, når du bruger penge­ne, modsat et lån, hvor du betaler for hele det lånte beløb fra dag et, selvom du måske først bruger pengene senere. Men skal du bruge pengene inden for én til tre måneder, anbefaler Jesper Hansen et andelsboliglån i stedet for en kredit.

− Et større renoveringsprojekt kommer jo altid med en vis usikkerhed. Derfor kan det være en fordel med en kredit, som du i hø­jere grad selv styrer frem for et lån, hvor du betaler det samme hver måned, siger han.

Det handler om risiko
Selvom renten er steget i de sidste mange måneder, er det stadig muligt at forhandle sig til en bedre pris. Og her har Jesper Han­sen et par gode råd:

− Banken laver en risikovurdering af dig, så du skal fremstå som et sikkert kort. Er du steget i løn? Er du flyttet sammen med kære­sten, så I nu har to indtægter i husstanden? Er børnene flyttet hjemmefra, eller har du solgt bilen? Det er argumenter, som stiller dig bedre som bankkunde, siger han.

Bankforhandlinger har Martina Ørdrup Dürr også erfaringer med, for hun ville ikke bare uden videre acceptere bankens rentesats, fortæller hun:

− Jeg ringede til min bankrådgiver og sagde, at jeg ikke ville finde mig i, at de hævede renten til seks procent. Jeg indgik så en aftale om, at bankens forsikringsafdeling måtte ringe til mig og kigge mine forsikringer igennem, for at se om banken kunne gøre det billigere. Det kunne banken ikke, og de accepterede derefter at gå ned i rente, forklarer hun.

Hverken Martina eller Mette går umiddel­bart i bankflytteplaner, men man skal altid tjekke sine aftaler igennem, påpeger Martina. Og i det nordjyske har Mette Bastholm heller ingen planer om at flytte bank, for som hun siger:

− Jeg har indhentet tilbud hos andre banker, men de tilbyder meget små renteforbedringer, så det kan ikke betale sig, idet der jo også er besvær med en flytning, siger hun.

Merry Blidvang har også forsøgt at forhandle sin rente ned, men det tilbud, banken kom med, var ifølge Merry ”helt hen i vejret”:

− Sparekassen Danmark krævede, at jeg flyttede mine forsikringer til banken inklu­siv mine aktier fra aktieportalen Nordnet. Derudover skulle jeg blive helkunde, afdra­ge 100.000 kr. på gælden, og så ville banken gå 0,5 procent ned i rente. Men mine faste månedlige omkostninger ville stige. Nordnet er fx billigere end bankerne. ”Tilbuddet” gav ingen mening. Jeg er lidt bitter og skifter helt sikkert bank, når der kommer mere ro på renteudsvingene, fortæller hun.

Her har Jesper Hansen også et par gode råd i ærmet til dig, som overvejer at skifte bank:

− Start med dialogen, og går det ikke, så indhent tre tilbud. Her er to ting, som du skal kigge efter: pris og service. Du skal sammenligne renter, gebyrer m.m., men også om du har adgang til filialer, personlig råd­givning m.m. Hvad er vigtigt for dig? slutter han.

Bliv klogere med gratis live-webinar:

19. juni kl. 15.00-16.00: Økonomisk vejrudsigt v. ABF og Danske Bank/Realkredit Danmark

26. juni kl. 16.30-17.30: Andelsboligejer i en ny økonomisk virkelighed v. ABF og Nordea

LÅNETYPER:

Andelsboliglån:
Et andelsboliglån er et banklån med variabel eller fast rente med pant i din andelsbolig. Rente og ydelse (din månedlige tilbagebetaling) kan stige og falde i lånets løbetid, som kan løbe op til 30 år. Du kan betale pr. måned eller kvartalsvis. Du bestemmer selv, hvad pengene skal bruges til.

Andelsboligkredit:
En andelsboligkredit er en kassekredit med variabel rente med pant i din andelsbolig. Du bestemmer, hvornår du vil betale af på kassekreditten, samt hvor meget ad gangen, også hvis renten stiger. Andelskassekreditter gives som regel kun til forbedringer i boligen eller ved sammenlægninger.
Husk at tjekke årlige omkostninger i procent (ÅOP), som fortæller dig, hvad du betaler i alt for dit lån inkl. renter, etableringsomkostninger fx tinglysning, løbende gebyrer m.m.