Grønt fællesskab skal tænkes godt igennem

 

Græsplæner skal ikke længere bare være græs. De skal være vilde med vilje og bugne med vilde blomster, bier og masser af insekter. Blomsterkasserne i baggården bliver til plantekasser med grøntsager, krydderurter og spiselige blomster. Og bærbuske og frugttræer bliver sat overalt til glæde for både børn og voksne, der i sæsonen kan mæske sig i velsmag direkte fra planten.

Der er gang i den grønne dagsorden i disse år – også i andelsboligforeningerne, hvor en lang række foreninger sætter gang i grønne projekter, hvor en mere varieret beplantning skal skabe ejerskab og større biodiversitet. Til glæde for både andelshavere og den natur, der er overalt omkring os, selv langt inde på stenbroen.

Fleksibelt mødested

Det at sætte gang i et grønt projekt kan da også være en god vej til at skabe fællesskaber og mødesteder. Det fortæller lektor Anders Blok fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet, der har forsket i grønne fællesskaber i byen:

− Generelt ser vi, at et grønt projekt – fx en byhave, et vildt område i en park og lignende – kan være et mødested for et nabolag. Det samme gælder i andelsboligforeninger, hvor et fælles grønt projekt kan være et oplagt samlingspunkt for foreningen. Det giver en anledning til at mødes og giver folk et incitament til at lave noget sammen.

Ifølge Anders Blok giver et fælles grønt projekt nemlig andelshaverne en nem måde at være sammen på.

− Det er fleksibelt og muliggør forskellige grader af socialitet. Man kan fx have hvert sit lille bed, som man passer, eller man kan lave nogle større projekter sammen. Dermed bestemmer man ofte selv, hvor meget man gerne vil deltage og bidrage. Samtidig er der glæden ved at komme tættere på naturen og fødevarer, som kan være motiverende for mange.

− Mange synes, det er sjovt at dyrke urter og spiselige planter og dermed lave sin egen mad, også selvom det kan være i helt lille skala. Der er jo den her drøm hos mange om at være selvforsynende og komme tættere på naturen. Det er også en måde at give børnene et forhold til, hvad naturen er, og hvor maden kommer fra. Det er en vigtig motivation for mange forældre at lære deres børn om naturlige processer, siger Anders Blok.

Ikke nødvendigvis en interesse alle deler

Selvom grønne fællesskaber, naturbevidsthed og en mere vild tilgang til havebrug er en trend i disse år, skal man dog være opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er værdier, som alle deler. Et haveprojekt og en grøn indsats kan skabe solide fællesskaber for dem, der har interessen, men det er ikke nødvendigvis en interesse, alle deler. Og det skal man være opmærksom på, mener Anders Blok:

− Der kan let være forskellige dagsordener i spil, og man kan se vidt forskelligt på, hvad idealet for et grønt område kan være. Der kan også være forskellige syn på, hvordan et bestemt område skal bruges – og af hvem, siger han.-

- Man skal være enige, for ellers bliver der let utilfredshed, og man ender måske med at måtte gå tilbage til start. Det siger Friedemann Rüter, der er landskabsarkitekt og indehaver af gaardrum.dk, der specialiserer sig i at hjælpe blandt andre andelsboligforeninger med indretning af udearealer:− Jeg oplevede en boligforening, der havde lavet en forhave med et vildt engområde ud til vejen. Men efter et år blev der lagt rullegræs ud i stedet, for beboerne kunne ikke holde ud at se på engen, hvor blomsterne jo visner, og der hurtigt kommer til at se uplejet ud.

Forskellige billeder i hovedet

Derfor er det vigtigt, at en andelsboligforening inddrager andelshaverne tidligt i processen, hvis man går med tanker om at sætte gang i større grønne projekter, mener Friedemann Rüter:

− Det vigtigste er, at foreningen selv er med på idéen. Der kan være en meget blandet sammensætning blandt andelshaverne, og de kan have mange forskellige billeder i hovedet. Nogle finder ændringer nødvendige og gode, mens andre har udfordringer med, at alting skal forandres og se ud på en helt anden måde, end de er vant til. Derfor bør man i foreningen forsøge at arbejde sig frem mod en fælles forståelse for, hvad projektet skal føre med sig.

− Vil man have regnvandsbede, engarealer eller plantekasser? Det er vigtigt at finde en fællesnævner. Det kan man gøre ved fx at holde nogle indledende møder og workshops, hvor man også tager ud og ser på forskellige anlæg sammen. Det er ikke, fordi det nødvendigvis skal se ud som det, man er ude at se på, men det giver noget at snakke om, at man ser det fysisk. Hvad fungerer? Hvad fungerer ikke? Regnvandsbede kan se meget anderledes ud om vinteren, og så er det måske rart at have set sådan et i virkeligheden, så man ikke senere bliver skuffet, forklarer arkitekten, der blandt andet selv faciliterer sådanne processer gennem sit firma.

Få også overblik over driften

Samtidig bør man fra starten forsøge at få et klart overblik over målet, og hvordan det hele skal passes og plejes. − Hvad koster det at vedligeholde et område? Og hvem skal gøre det? Skal det være andelshaverne selv eller en ekstern gartner? spørger Friedemann Rüter. Driften og den langsigtede planlægning er nemlig også vigtig. − Det er et stort arbejde fx at omlægge normal havejord til en eng med vilde blomster, som trives bedst i næringsfattig jord. Græsset skal stadig slås, og planteresterne skal køres væk – ellers er der for megen næring, og så er det, at tidslerne og brændenælderne kommer. Jeg har oplevet steder, hvor græsarealer er blevet omlagt til eng, og der skulle man fræse det hele op og starte forfra efter fem år. Så alt sådan noget skal tænkes ind i planlægningen, slår landskabsarkitekten fast.

---