Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Persondata 3/3: Sletning og sikkerhed

Når foreningen har behandlingshjemmel, databehandleraftaler og andelshavernes rettigheder på plads, er arbejdet godt begyndt, men aldrig helt færdigt. Bestyrelsen skal løbende sørge for sletning eller anonymisering af personoplysninger, som foreningen ikke har brug for mere – og naturligvis sørge for at passe godt på de oplysninger, som foreningen stadig har. Men hvad skal slettes og hvornår? Og hvilke krav er der egentlig til sikkerheden ved opbevaring af personoplysninger?

Dette webinar er det tredje af tre webinarer i serien ”Persondata”. Her bliver du gennem tre webinarer klædt godt på til at håndtere de personoplysninger, som foreningen har ansvaret for. Webinarerne er tænkt som sammenhængende oplæg, men det er også muligt at deltage på et af de tre webinarer uafhængigt af hinanden:

Dato: 04/04 Persondata: Foreningens dokumenter og samarbejdspartnere (1/3)

Dato: 11/04 Persondata: Andelshavernes rettigheder (2/3)

Dato: 18/04 Persondata: Sletning og sikkerhed (3/3)

Deltag i webinaret ”Persondata: Sletning og sikkerhed” og bliv klogere på:

  • Hvordan fastsætter bestyrelsen slettefrister, og kan man også blive for grundig i sin iver for at slette?
  • Hvilke sikkerhedsforanstaltninger bør foreningen have på plads i forhold til systemer, fysiske dokumenter og retningslinjer i bestyrelsen?
  • Hvad skal bestyrelsen gøre, hvis der sker et brud på sikkerheden?

Deltagelse er gratis.

Du vil forud for arrangementet modtage en e-mail med et link med adgang til webinaret. Det er en god idé at koble sig på lidt før, så teknikken er afprøvet og på plads inden start, da webinaret starter præcist. Det er ikke muligt for deltagerne at tænde egen mikrofon under dette arrangement. ABF yder ikke teknisk support. 

Webinaret bliver optaget og deltagerne vil efterfølgende modtage et link til optagelsen, som vil være tilgængelig i 30 dage. Formålet med optagelsen er, at deltagerne kan gense webinaret og at tilmeldte deltagere, som blev forhindret i at se webinaret live, kan se det efterfølgende. Optagelsen er kun tilgængelig via det fremsendte link, og optagelsen slettes efter 30 dage.

Link til optagelsen vil blive fremsendt efterfølgende.

Læs ABF's persondatapolitik her: Persondatapolitik (abf-rep.dk)

Arrangements information

  • Webinar
  • 18. april 2024 15:00
  • 18. april 2024 15:30
  • -
  • Online
  • Gratis
  • Kun for medlemmer