Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Kriseparat – klar dig selv i 3 døgn - Viborg

Kreds Vestjylland inviterer til et møde hvor aftenens tema vil være, er din forening forberedt?

Vi har inviteret Beredskabsforbundet til at komme og afholde mødet, Kriseparat – klar dig selv i 3 døgn.

Når større dele af samfundet rammes af en omfattende krise, må redningsberedskabet prioritere, så kritiske samfundsfunktioner som f.eks. vejnet, strømforsyning, sygehuse og plejehjem kan fungere.

Imens skal vi borgere kunne klare os selv i hjemmet og hjælpe hinanden. Kan vi det, er vi med til at sikre, at redningsberedskabets ressourcer bliver brugt, hvor der er mest brug for akut hjælp.

På mødet kommer vi ind på:

  • At tage vare på sig selv og familien, naboen og vores bolig
  • Om redningsberedskabet i bred forstand
  • At forebygge, så ulykker og skader helt undgås
  • At forberede, så vi er klar
  • Hvad vi kan gøre
  • Hvordan vi udarbejder en tjekliste

Efter mødet vil Kredsbestyrelsen holde et kort dialogmøde som afslutning.

Ud over de gode råd og værktøjer fra Beredskabsforbundet, er der måske i løbet af aftenen dukket yderligere tanker eller ideer op til hvordan man kan hjælpe sig selv og sine naboer.

Måske har jeres forening allerede indført nogle tiltag som I har lyst til dele med andre. Er der noget i jeres forening som kunne være udfordrende i forhold til at kunne implementere et beredskab?

Kredsbestyrelsen byder på en kop kaffe og te med brød.

Arrangements information

  • Kredsarrangement
  • 07. oktober 2025 19:00
  • 07. oktober 2025 21:30
  • Asmildkloster Landbrugsskole, Asmildklostervej 1 - 8800 Viborg
  • Midtjylland
  • Kun for medlemmer