subpage-top-right-banner.jpg

Persondatapolitik for ABF og ABFnyt ApS

1. HVEM GÆLDER RETNINGSLINJERNE FOR?

Retningslinjerne er fælles retningslinjer gældende for

ABF – Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, CVR- nr. 51 17 35 11, som er interesseorganisationen for de private andelsboligforeninger i Danmark.

og

ABFnyt ApS, CVR-nr. 73 40 33 16, ABF’s datterselskab, hvor ABF’s moms og skatteberørte aktivitete er henlagt.

ABF og ABFnyt ApS er beliggende på den fælles adresse
Vester Farimagsgade 1, 8.
1606 København V
Danmark
Tlf.: 33 86 28 30
E-mail: abf@abf-rep.dk
Hjemmeside: www.abf-rep.dk

Alle spørgsmål vedrørende ABF’s og ABFnyt ApS’ data- og personpolitik kan rettes til:

Administrationschef Kirsten Pedersen
Tlf.: 33 86 28 30
E-mail: abf@abf-rep.dk

For ABF og ABFnyt ApS er det vigtigt at have en høj datasikkerhed for at beskytte vores medlemmers, ikke-medlemmers, kunders og øvrige brugeres personoplysninger.

2. HVORFOR INDSAMLER OG OPBEVARER ABF DATA?

Vi indsamler og opbevarer data, som er nødvendige for at vi kan varetage andelsboligforeningernes interesser, yde en målrettet medlemsservice, udvikle nye tilbud, sikre dokumentation i forhold til vores rådgiveransvar samt overholde bestemmelserne i den til enhver tid gældende lovgivning omkring opbevaring af regnskabsmateriale mv.

3. HVEM HAR ADGANG TIL DATA?

Adgang til data har medarbejdere ansat i ABF og ABFnyt ApS i det omfang, det er nødvendigt, for at medarbejderne kan varetage deres arbejdsopgaver.

Tillidsvalgte repræsentanter i ABF har i begrænset omfang adgang til kontaktdata for andelsboligforeningerne i den kreds, hvor de er valgt, når det er nødvendigt, for at de kan varetage deres opgaver i forhold til den lokale medlemspleje og -interessevaretagelse.

ABF og ABFnyt ApS har indgået aftaler med underleverandører i forhold til opkrævning af medlemskontingent og øvrige betalinger, distribution af medlemsbladet ABFnyt, udsendelse af digitale nyhedsbreve, rabatordning på annoncering ved selvsalg af bolig, salg af bestyrelsesansvars- og besvigelsesforsikringer samt levering af hjemmesideløsning til medlemsforeninger. Der er indgået aftaler med leverandørerne, som sikrer at de data, som ABF videregiver, for at firmaerne kan løse deres opgaver, alene anvendes til formålet, opbevares og behandles i henhold til gældende regler samt slettes, når de ikke længere benyttes.

Ud over til ovennævnte underleverandører videregiver ABF og ABFnyt ApS aldrig indsamlede data. Der videregives således heller ikke oplysninger til offentlige myndigheder, andre andelsboligforeninger, boligsøgende, virksomheder m.fl.

I særlige tilfælde, hvor det skønnes i foreningernes interesse, kan der mod betaling videreformidles brevudsendelse til relevante andelsboligforeninger. Al adressehåndtering varetages i sådanne tilfælde i ABF’s sekretariat, og rekvirenten modtager alene oplysninger i anonymiseret form om de foreninger, som der udsendes til, i form af postnummer, antal andelshavere, boligtype (fordelt på antal etageejendomme/tæt-lavbebyggelse) samt eventuelt opførelsesår for foreningernes ejendomme (eks. 200 foreninger opført i 1927 og 45 foreninger opført 1959).

4. HVILKE OPLYSNINGER INDSAMLES, HVORFOR, OG HVORNÅR SLETTES DE?

4.1. Stamoplysninger på andelsboligforeninger i Danmark

For på bedst mulig vis at kunne varetage de private andelsboligforeningers interesser, herunder politiske interesser, indsamler ABF stamoplysninger på alle foreninger.

Stamoplysningerne omfatter:

  • Foreningens navn
  • Foreningens beliggenhed (adresser)
  • Kommune, som foreningen er beliggende i
  • Antal andele i foreningen
  • Evt. antal lejere i foreningen
  • Foreningens stiftelsesår
  • Boligtype
  • Evt. administrator
  • Opførelsesår for foreningens bygninger.

Oplysningerne indsamles dels via indmeldelsesblanket, dels via at en forening retter anden kontakt til ABF eller ABFnyt ApS og dels via opsøgende arbejde.

ABF har ikke oplysninger på alle foreninger i Danmark, og der eksisterer ikke en officiel database over andelsboligforeninger.

Stamdataoplysninger forældes ikke, og da ABF har en interesse i kontinuerlig adgang til dem, slettes de ikke.

Foreningernes kontaktpersoner er altid velkomne til at kontakte os for at få verificeret, hvilke oplysninger ABF har registreret, herunder antal andele, som fastsætter en forenings kontingentstørrelse.

4.2. Kontaktoplysninger i foreningerne

For at kunne varetage forpligtelserne og overholde ABF’s formålsparagraf som andelsboligforeningernes interesseorganisation er der behov for, at der kan opretholdes en løbende kontakt til foreningerne.

Der er derfor behov for til hver enkelt registreret andelsboligforening at have tilknyttet kontaktdata på foreningens formand eller anden person, som bestyrelsen i foreningen har udpeget til at varetage kontakten til ABF og ABFnyt.

Kontaktoplysninger på formand/kontaktperson omfatter:

  • Navn på formand/kontaktperson
  • Adresse på formand/kontaktperson – eller evt. bestyrelseslokale/foreningspostkasse
  • Telefonnummer på formand/kontaktperson
  • Mailadresse på formand/kontaktperson – eller evt. bestyrelsesmail.

ABF har yderligere behov for kontaktoplysninger, hvis foreningen har en anden bladmodtager end formand/kontaktperson.

Tilsvarende har ABF behov for kontaktoplysninger på eventuel administrator, da det har betydning i forhold til rabat på bestyrelsesansvars- og besvigelsesforsikring, samt navn og adresse til den person/administrator, som skal modtage fakturaer fra ABF.

Foreningerne har selv pligt til at meddele ændringer til ABF i forhold til kontaktoplysninger i foreningen.

Kontaktdata bliver derfor registreret, indtil ABF’s sekretariat modtager besked om, at data skal ændres. Ændring foretages straks vi får besked, og tidligere kontaktoplysninger slettes med det samme og opbevares ikke efterfølgende.

Ændringer kan meddeles via www.abf-rep.dk, abf@abf-rep.dk eller tlf. 33 86 28 30.

Foreningernes kontaktpersoner er altid velkomne til at kontakte os for at få verificeret, hvilke oplysninger ABF har registreret.

4.3. Henvendelser til ABF’s medlemsrådgivning

ABF’s juridiske og økonomiske medlemsrådgivning er et af ABF’s gratis medlemstilbud, som kan benyttes af bestyrelser i vores medlemsforeninger, som er valgt på foreningens generalforsamling til at repræsentere foreningen.

Rådgivningshenvendelser, som behandles:
Alle henvendelser, som behandles i ABF’s medlemsrådgivning, registreres under foreningen, som henvendelsen vedrører.

Ved skriftlige henvendelser opbevares såvel den skriftlige henvendelse som den skriftlige besvarelse.

Ved telefoniske henvendelser udarbejdes et kort telefonnotat af den rådgiver, som besvarer henvendelsen, hvor det fremgår hvem i foreningen, som har rettet henvendelse, dato for henvendelse, og hvad henvendelsen har omhandlet.

ABF opfordrer bestyrelserne til at anonymisere foreningernes henvendelser, således at henvendelser ikke indeholder navneoplysninger, adresser eller lignende oplysninger, ud fra hvilke man vil kunne identificere en navngiven person. Oplysningerne er ikke nødvendige for vores rådgivning.

ABF kan på en forenings vegne eller i sager, som viser sig at være af principiel betydning for andelsboligområdet, rette henvendelse til offentlige myndigheder, pengeinstitutter m.fl.

Inden dette sker, indhentes altid skriftlig samtykke fra foreningen.

Alle henvendelser og besvarelser, som behandles i ABF’s medlemsrådgivning, opbevares i minimum 10 år eller så længe et rådgiveransvar kan gøres gældende i forhold til ABF. Sager, som er af principiel betydning i forhold til domsafgørelser, lovmæssige tolkninger mv., vil dog blive opbevaret så længe, som det vurderes at være af betydning.

Rådgivningshenvendelser, som afvises:
ABF modtager en del henvendelser fra andelshavere, bestyrelser i ikke-medlemsforeninger m.fl., som ønsker rådgivning. Disse henvendelser afvises, da det alene er bestyrelser i medlemsforeninger, som er berettiget til rådgivning.

Afviste telefoniske henvendelser registreres ikke.

Skriftlige henvendelser og afvisninger opbevares i en måned, hvorefter de slettes.

4.4. Kursus- og arrangementstilmeldinger

Ved tilmelding til kurser og arrangementer registreres følgende oplysninger:

  • Navn på arrangement, som vedkommende er tilmeldt
  • Sted og tidspunktet for arrangementets afholdelse
  • Navn på tilmeldte
  • Mobilnummer på tilmeldte
  • E-mail på tilmeldte
  • Navn på tilmeldtes forening
  • Navn på formand for forening.

Oplysningerne bruges i forhold til deltagerbekræftelse på mail, påmindelses-SMS, deltagerlister, udsendelse af evalueringsskema, eftersendelse af eventuelt præsentations- og undervisningsmateriale samt fakturering for eventuelt kursusgebyr (faktura sendes til foreningens formand).

Oplysningerne opbevares i løbende regnskabsår + fem år fra seneste aktive deltagelse på et ABFarrangement, da ABF har opbevaringspligt i forhold til regnskabsmateriale i henhold til Bogføringsloven.

4.5. Nyhedsbreve

ABF udsender to digitale nyhedsbreve om aktuelle forhold, som kan være af betydning for bestyrelserne i andelsboligforeningerne, andelshaverne eller andre, der har interesse i andelsboligforhold:

  • ABF bestyrelsesNYT, herunder aktivitetsNYT
  • ABF e-NYT

Udsendelse af nyhedsbrevene sker ved hjælp af MailChimp.

Kontaktoplysninger opbevares og behandles af MailChimp, indtil du gør noget aktivt for at framelde dig nyhedsbrevene eller ændrer dine kontaktdata.

4.5.1. ABF bestyrelsesNYT
Foreninger, der er medlem af ABF, har mulighed for at abonnere på ABF bestyrelsesNYT, som informerer om kurser, arrangementer, ny lovgivning, nye medlemstilbud mm. ABF bestyrelsesNYT sendes ud en gang om måneden, med mindre der er omstændigheder, der gør det relevant med ekstra udsendelser.

ABF tilmelder automatisk alle medlemsforeninger, som vi har e-mailadresse på, til ABF bestyrelsesNYT og sørger for opdateringer, når vi modtager ændringer. Nyhedsbrevet bliver sendt til formanden, anden kontaktperson eller evt. til bestyrelsens fælles mail.

Andre interesserede bestyrelsesmedlemmer eller andelshavere i medlemsforeninger, som ønsker ABF bestyrelsesNYT skal selv tilmelde sig nyhedsbrevet. Det kan ske ved at benytte dette link: http://www.abf-rep.dk/login/abf-bestyrelsesnyt/ eller ved at kontakte ABF direkte.

For at vi kan sende nyhedsbrevene, skal vi bruge oplysninger om:

  • E-mailadresse
  • Modtagers navn
  • Foreningens navn
  • ABF-kreds

Modtagere af nyhedsbrevet kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet ved at benytte link nederst i nyhedsbrevet. Opdatering af kontaktoplysninger kan ligeledes ske ved at benytte link nederst i nyhedsbrevet.

4.5.2. ABF aktivitetsNYT
Udover ABF bestyrelsesNYT kan medlemmer af ABF også vælge at abonnere på ABF aktivitetsNYT. Her sendes en mail, når der er et kursus eller arrangement i nærheden af foreningen inden for den nærmeste fremtid. ABF aktivitetsNYT er et ekstra nyhedsbrev tilknyttet ABF bestyrelsesNYT og kan ikke vælges uafhængigt af dette.

Interesserede, der ønsker at modtage ABF aktivitetsNYT skal selv tilmelde sig. Det kan ske ved at sætte flueben under ”AktivitetsNYT” ved samtidig tilmelding til ABF bestyrelsesNYT. Det kan også tilvælges ved at opdatere kontaktoplysninger via linket nederst i en udsendelse af ABF bestyrelsesNYT.

Modtagere af nyhedsbrevet kan til enhver tid fravælge det ved at benytte link nederst i nyhedsbrevet.

4.5.3. ABF e-NYT
Alle, både medlemmer og ikke-medlemmer, kan tilmelde sig nyhedsbrevet ABF e-NYT og få løbende informationer om relevante andelsboligforhold.

Tilmelding sker via: http://www.abf-rep.dk/om-abf/presse/nyhedsbrev/.

Vi skal her bruge følgende kontaktoplysninger:

  • E-mailadresse
  • Modtagers navn

Modtagere af nyhedsbrevet kan til enhver tid afmelde det ved at benytte link nederst i nyhedsbrevet. Opdatering af kontaktoplysninger kan ligeledes ske ved at benytte link nederst i nyhedsbrevet.

4.6. Køb, kontingentbetalinger mv.

Ved køb af enhver art – forsikringer, bøger, annoncer, abonnementer på ABFnyt mv. – registreres følgende oplysninger i forhold til købet:

  • Købets karakter – hvad det er, som købes
  • Navn på forening eller virksomhed
  • Navn på køber
  • Mobilnummer på køber
  • E-mail på køber
  • Navn på modtageren af faktura
  • Adresse
  • Eventuelle betalingsoplysninger

Oplysningerne bruges i forhold til købsbekræftelse, fakturering og levering.
I forhold til virksomheder vil oplysningerne også blive brugt til kontakt med tilbud om supplerende køb.

I forhold til medlemskab og kontingentbetaling benyttes stamoplysninger og kontaktoplysninger i foreningen, se pkt. 4.1 og 4.2.

Oplysningerne opbevares i løbende regnskabsår + fem år fra seneste aktive køb, da ABF har opbevaringspligt i forhold til regnskabsmateriale mv. i henhold til Bogføringsloven.

4.7. Spørgeskemaundersøgelser

ABF gennemfører jævnligt spørgeskemaundersøgelser og analyser for at få belyst emner af relevans for udviklingen af ABF’s medlemsservice og interessevaretagelsen for andelsboligforeningerne i Danmark.

Deltagelse i spørgeskemaundersøgelser er altid frivillig.

Besvarelser vil normalt være anonyme, med mindre særlige forhold gør sig gældende. Hvis særlige forhold gør sig gældende, vil vi gøre opmærksom på det.

Indsamlede data bearbejdes i anonymiseret form og vil ofte indgå i en skriftlig analyse.

Når analysen er udarbejdet, og senest et år efter at indsamling af data er afsluttet, slettes alle besvarelser. Rapportens indhold vil i nogle tilfælde blive offentliggjort via ABF’s medier eller indgå i en presseindsats.

4.8. Sociale medier

Det er p.t. muligt at følge ABF på Facebook, LinkedIn og Twitter.

Det er frivilligt at følge ABF på de sociale medier, og følgere er selv ansvarlige for tilmelding, framelding samt samtykke ved registrering af data på de pågældende medier. Har du spørgsmål til databehandling hos ovenstående sociale medier, skal du kontakte disse.

ABF foretager ikke registreringer af aktiviteter på de sociale medier

4.9. Hjemmeside www.abf-rep.dk

4.9.1. Cookies
Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren.

På abf-rep.dk anvendes der cookies i forbindelse med loginoplysninger fra medlemsforeninger og for at måle trafik på hjemmesiden.

Cookies, der måler hjemmesidens trafik, giver oplysninger om bl.a. antallet af brugere, der besøger siden, hvor de kommer fra og hvilke emner, der er mest vist.

Registrering af hjemmesidens trafik gør det ikke muligt at identificere enkelte brugere.

Cookies kan altid slettes.

4.9.2. Link til foreningshjemmesider
Andelsboligforeninger har mulighed for at få indsat link til egen hjemmeside på www.abf-rep.dk under ABF’s organisation/kredse ved henvendelse til ABF. Link oprettes efter skriftlig anmodning fra bestyrelsen.

Foreningerne har selv ansvar for at vedligeholde data og sikre, at hjemmesiderne overholder de til enhver tid gældende regler for opbevaring og håndtering af persondata.

ABF forbeholder sig ret til at slette links, såfremt der konstateres brud på dette.

Links fjernes øjeblikkeligt, hvis foreningens bestyrelse anmoder om det.

4.9.3. ABF’s firmaguide
I Firmaguiden på www.abf-rep.dk optages firmaer med ydelser henvendt til andelsboligforeninger og andelshavere mod betaling. Formålet er at give en nem og hurtig genvej for foreningerne, når der er behov for nye leverandører. Firmaerne er selv ansvarlige for at vedligeholde alle data, og bedes kontakte abf@abf-rep.dk, hvis der er ændringer.

Aftale om optagelse i firmaguiden sker normalt for et år ad gangen. Firmaer, der ikke fornyer deres aftale om optagelse i guiden, slettes straks, når betalingsperioden udløber.

4.10. Øvrig kontakt og henvendelser

Øvrige henvendelser og besvarelser, som er relateret til medlems- og kundeforhold til ABF eller ABFnyt ApS, og som ikke er omfattet af pkt. 4.1-4.9, opbevares et år, hvorefter de slettes.

5. SIKKERHED

ABF og ABFnyt ApS har vedtaget regler for, hvordan ABF sikrer de personoplysninger, vi har registreret.

I tilfælde af et sikkerhedsbrud, der medfører en høj risiko for de registreredes rettigheder, fx for identitetstyveri, økonomisk tab eller tab af omdømme, underretter vi de berørte så hurtigt som muligt.

6. REGISTREREDES RETTIGHEDER

Enhver, som har registreret data i ABF eller ABFnyt ApS har ret til efter anmodning at få følgende oplyst:

  • Hvilke oplysninger, vi har registreret om vedkommende
  • Hvor oplysningerne stammer fra
  • Hvad vi bruger oplysningerne til
  • Hvor længe vi behandler oplysningerne
  • Hvem vi videregiver oplysningerne til.

Vi gør opmærksom på, at retten til indsigt kan begrænses af hensyn til beskyttelse af andre personers privatliv.

Enhver har ret til at få rettet forkerte oplysninger og til at få oplysninger suppleret med yderligere oplysninger, hvis det vil gøre vedkommendes personoplysninger mere fuldstændige.

Enhver har ret til at få slettet egne oplysninger. Retten til at få slettet oplysninger vil dog være begrænset, fx hvis oplysningen fortsat er nødvendig for at opfylde vores lovlige formål, lovkrav eller for at fastlægge eller imødegå et retskrav.

I visse tilfælde er der ret til at få behandlingen af egne personoplysninger begrænset.

Enhver har ret til, hvis betingelserne er opfyldt, at modtage sine personoplysninger. Enhver har ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af egne oplysninger, fx hvis man mener, at oplysningerne er forkerte, eller at vi behandler oplysningerne i strid med EU’s persondataforordning eller dansk lovgivning.

Der er mulighed for at læse mere om rettigheder i Datatilsynets vejledning om registreredes rettigheder, som kan findes på www.datatilsynet.dk.

7. KLAGE

Enhver har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis vedkommende er utilfreds med den måde, ABF behandler vedkommendes personoplysninger på. Datatilsynets kontaktoplysninger kan findes på www.datatilsynet.dk.