nyheder.jpg

Billigere ABF-kurser

04-09-2020

ABF’s aktiviteter starter så småt op igen efter en længere pause på grund af coronakrisen. Vi glæder os derfor til at se mange af jer til kurser og arrangementer over hele landet.

Afviklingen vil selvfølgelig ske, så vi overholder de krav, som der er til afvikling af arrangementer med COVID-19 i omløb. Derfor er det også vigtigt, at I melder afbud, hvis I ikke føler jer raske.

Aktivitetskataloget i medlemsbladet ABFnyt, som plejer at give jer et samlet overblik over aktiviteter de næste seks måneder udgår på grund af COVID-19. 

Derfor hold øje med ABF’s hjemmeside. Her finder I altid en up-to-date oversigt over alle kurser og arrangementer i jeres lokalområde. Der kommer løbende nye aktiviteter.

Afbud

For at sikre at mødedeltagere ikke dukker op ved sygdom, har vi valgt at droppe vores afbestillingsfrist på senest otte dage før afholdelse.

I kan dermed afmelde jer gratis helt op til kursusstart og får det fulde kursusgebyr refunderet.

Nye priser

ABF har brugt den ufrivillige pause på at tjekke kursuspriserne efter i sømmene. Derfor starter vi efterårssæsonen med nye priser. Et kursus koster nu 220 kr. pr. deltager.

Til gengæld er der ikke længere rabat, hvis flere tilmelder sig fra samme forening.

Tilmelding

Har I tidligere tilmeldt jer et af vores arrangementer, som blev aflyst i foråret, skal I tilmelde jer igen.

Tjek ABF's aktivitetskalender 

Tilmeld dig nyhedsbrev