nyheder.jpg

Deltag i ABF's landsmøde 2018 - gratis bus fra Sjælland

04-10-2018

Lørdag den 27. oktober afholder ABF Landsmøde 2018 i Odense.

Mød fremtidsforsker Anne Skare Nielsen og bliv klogere på, hvad hun mener med:

  • Fra pedel til rebel – om at udvikle fællesskabet i stedet for at vedligeholde det
  • Frivilligheden lever, men de frivillige organisationer er i krise
  • Giv plads til at eksperimentere
  • Det er lige så risikabelt at forsvare fortiden som det er at kæmpe for fremtiden
  • Vi er nødt til at revitalisere andelsboligsektoren, ellers sker der det samme som med Danmarks Radio – man ser fremtiden komme, men man forstår ikke at få ændret på sin mentalitet og sit mindset
  • Andelsboligforeningerne står for deleøkonomi, hele det her landsbysamfund, hvor vi kender hinanden, hjælper hinanden og man rummer x antal landsbytosser – det er jo sådan noget som man er begyndt at længes efter.

På landsmødet kan du også høre mere om oplægget til fremtidig struktur for ABF og blive klogere på, hvad din interesseorganisation har arbejdet med de sidste fire år.

Undervejs hygger vi med fælles frokost, hvor du får rig mulighed for at møde andre andelshavere.

Bor du på Sjælland har du mulighed for at komme med gratis bus fra København, Køge og Slagelse. 

Hvis du ønsker at stemme er den 13. oktober sidste frist for tilmelding og hvis du ønsker at deltage uden at stemme, er tilmeldingsfristen den 19. oktober, af hensyn til forplejning.

Kom og vær med, vi glæder os til at se dig.

Læs dagsorden og beretning
Tilmelding til Landsmøde 2018
Tilmelding bus - København
Tilmelding bus - Køge
Tilmelding bus - Slagelse

Tilmeld dig nyhedsbrev