Spring navigationen over og gå direkte til indhold
NYHEDER

Læs den digitale version af ABFnyt september

Medlemsbladet ABFnyt september Hovedstaden og medlemsbladet ABFnyt DK er på vej ud i postkasserne over hele landet - og I kan allerede nu læse de to blade digitalt.

DEL ARTIKEL

Medlemsbladet ABFnyt udkommer i to versioner: én version til etagebyggeri i Hovedstaden og én version til tæt/lavt byggeri i resten af landet.

Begge versioner finder I digitalt på ABF’s hjemmeside, hvis I er nysgerrige på, hvad der ellers foregår ude hos medlemmerne og i organisationen.

I har i øvrigt mulighed for at tilmelde jer ABF's "blad-nyhedsbrev", så I automatisk får besked, når bladet er online. I tilmelder jer via link i højre menu.

Landsmøde med kampvalg
I september-nummeret af ABFnyt sætter vi fokus på det kommende landsmøde, hvor alle ABF's medlemsforeninger har mulighed for at deltage.

Landsformand Hans Erik Lund træder tilbage og medlemmerne skal vælge ny landsformand.
Der bliver kampvalg om posten og måske også til en eventuel ledig næstformandspost.

Alt det kan du læse mere om i medlemsbladet, som i den anledning bringer landsmødestof i begge versioner. 

Grundvurderinger og højesteretsdom
Nu skal ABFnyt september ikke kun handle om landsmødet, selvom der står kampvalg på programmet. Derfor følger vi også op på seneste nyt om grundvurderinger og går bagom en højesteretsdom med ventelister som omdrejningspunkt.

I hovedstadsversionen har vi ligeledes været med, da elleve andelsboligforeninger arrangerede grøn gade på Nørrebro og har besøgt A/b Fyrreknolden i Jægerspris, som har fået mere biodiversitet på fællesarealerne - uden de store sværdslag.

Tip redaktionen
Medlemsbladet er jeres blad. Har I spændende historier fra jeres forening, som I gerne vil dele med andre foreninger, så send en mail til kommunikation@abf-rep.dk.

Vi er altid på jagt efter gode cases - og husk jeres medlemskab inkluderer medlemsblad til alle andelshavere.

God læselyst :-)