Fra Vennepunktet til Vestenvinden: Derfor hedder andelsboligforeningerne som de gør

En høj giraf. En middelalderkonge. En revystjerne.

Rundt om i landet findes andelsboligforeninger med navne, der vækker både undren og nysgerrighed.

En af dem tog sin begyndelse på en mark i Odder syd for Aarhus i 1980’erne.

Her, i den vestlige del af byen, lå et stykke jord, som snart skulle forvandles fra åben mark til ramme om hverdagsliv, naboskab og fællesskab. Da Inge Zoffmann og hendes mand kom ind i projektet, var de første vigtige skridt allerede taget: En gruppe var blevet nedsat, og jorden var købt.

Inge Zoffmann hørte om planerne gennem en kollega — og sammen med sin mand og sine børn — blev hun en del af det fællesskab, der langsomt begyndte at tage form på marken.

Siden voksede visionen fra møder og tegninger til mursten og hverdage. Femten boliger og et fælleshus skød op, og med tiden blev stedet ikke blot en adresse, men et hjem med fælles rødder.

Navnet blev A/B Vennepunktet. Det var Ole Nielsen, en af de andre kommende beboer, der fandt på navnet. Det pegede mod venskab, sammenhold og et vendepunkt for gruppen samt Odders norske venskabsby, Vennesla. Og selv om Inge Zoffmann ikke var med fra projektets allerførste begyndelse, kom navnet til at rumme noget af det, flytningen blev for hende og familien: et vendepunkt.

- Selvom navnet handler mest om venskab og sammenhold, så blev det jo også et vendepunkt i mit og min families liv at flytte ind her. Det er nok også derfor, jeg stadig holder så meget af navnet i dag, siger Inge Zoffmann.

En vintereftermiddag i 1973

Mens navnet Vennepunktet udsprang af et ønske om at understrege fællesskab og nye relationer, er historien bag andre andelsboligforeningers navne langt mere ligetil.

På Frederiksberg skulle de kommende andelshavere heller ikke lede længe efter inspirationen, da deres forening i 1973 skulle have et navn.

Det fortæller Flemming Jørgensen på 87 år, der er tidligere formand i andelsboligforeningen. 

- Tilbage i december 1973 var vi kommet så langt med at stifte vores andelsboligforening, at vi skulle til at begynde at tænke på et navn. Og ved et af vores møder rejste formanden, Tage Vangsgaard, sig op. Han pegede ud på gaden og foreslog navnet Steen Blicher, lyder det i dag mange år senere af Flemming Jørgensen.  

Mere dramatisk var navngivningen altså ikke.

Inspirationen lå bogstaveligt talt lige uden for vinduet, for over for andelsboligforeningen ligger Steen Blichers Vej. Og mere end 50 år senere bærer foreningen stadig navnet uden diskussioner om at ændre det.

- Det har fungeret fint lige siden, siger Flemming Jørgensen med et grin.

Da naturen blæste sig ind i navnet 

Når man ser nærmere på de særprægede andelsboligforeningsnavne, kan de samtidig kategoriseres.

Nogle har udspring i danmarkshistorien som med A/B Kong Hans, andre har rødder i store kulturpersonligheder gennem tiden, så som A/B Liva Weel  

Og så er der A/B’ere med natur i navnet: Regnbuen, Pilelunden, Den Høje Giraf, Pæregrenen og Bøgebakken 

En af de foreninger, hvor naturen satte sit tydelige præg på navnevalget, er A/B Vestenvinden.

For vinden tog fat over markerne i Lustrup nær Ribe, da de første beboere flyttede ind i A/B Vestenvinden i 1988. Dengang lå bofællesskabet alene på en stor, åben mark med køer omkring sig og næsten ingen bebyggelse i nærheden. Vinden var noget, man mærkede hver eneste dag. Den kom ind over landskabet fra vest og blev hurtigt en del af hverdagen for beboerne i den nystartede andelsboligforening.

I dag er området vokset til med både huse og nye kvarterer omkring foreningen. Men for Susanne Grann, som er den eneste beboer, der har været med helt fra begyndelsen, står de første år stadig klart i hukommelsen.

- Da vi flyttede ind, var her jo bare helt åbent og meget vindblæst. Man kunne virkelig mærke vestenvinden herude. Det var naturen og landskabet, der fyldte det hele, fortæller hun.

Derfor var navnet heller ikke svært at blive enige om, da bofællesskabet skulle døbes i slutningen af 1980’erne. Samtidig havde foreningen i sine første år også sin egen vindmølle, som gjorde navnet endnu mere oplagt.

- Det var et navn, som alle hurtigt kunne se sig selv i. Det passede til stedet og til den stemning, der var omkring bofællesskabet. Og så havde vi jo også vores egen vindmølle i flere år, så på den måde blev navnet endnu mere naturligt for os, siger Susanne Grann.

Historierne bag navnene er vidt forskellige. Nogle er opstået gennem lange diskussioner om fællesskab og identitet, andre er fundet ved et hurtigt blik ud ad vinduet eller inspireret af omgivelserne.

Fælles for dem er dog, at navnene fortæller noget om de mennesker, der skabte foreningerne, og om den tid og det sted, de blev til.

Om det er Vennepunktet i Odder, Steen Blicher på Frederiksberg eller Vestenvinden ved Ribe, lever historierne videre i dag som små stykker lokalhistorie på postkasser, generalforsamlingsindkaldelser og ved indgangen til de foreninger, hvor mennesker stadig bor side om side.