ABF glæder sig over fortsat opbakning til kommuneandele i København
Et bredt flertal i Borgerrepræsentationen afsætter 60 millioner kroner i 2026 til kommuneandele, som skal sikre at flere andelsboligforeninger kan blive stiftet via tilbudspligt. ABF bakker op og fremhæver kommuneandele som et redskab til at sikre flere betalelige boliger i byen og som noget flere kommuner måske kunne gøre brug af.
Der er bred politisk opbakning til at sikre stiftelse af flere andelsboliger i Københavns Kommune. Borgerrepræsentationen har besluttet at afsætte 60 millioner kroner til at købe kommuneandele for i 2026. Dette gør at lejere som er blevet tilbudt at købe deres bygning via tilbudspligten, kan få lettere ved at opnå finansiering.
Aftalen faldt på plads mellem hele ni partier. Der er tale om den såkaldte overførselssag, hvor partierne bag kommunens budget fordeler de midler, der ikke blev brugt i sidste års regnskab. Det glæder Hans Erik Lund, landsformand for ABF.
− Det er meget positivt, at der på tværs af partierne i Borgerrepræsentationen bliver bakket op om midlerne til kommuneandele. Det viser os der er opbakning til andelsboligsektoren og anerkendelse af boligformen. Vi har længe peget på, at kommuneandele kunne være et godt redskab til at sikre, at flere ejendomme kan overgå til at blive andelsboligforeninger. Med opbakningen fra partierne skabes der bedre forudsætninger for, at almindelige københavnere fortsat kan få adgang til betalelige boliger i byen, siger Hans Erik Lund.
Kommuneandele og tilbudspligt - hvad er det?
Tilbudspligten indebærer, at når en udlejer ønsker at overdrage en udlejningsejendom, er de forpligtede til at tilbyde lejerne at overtage ejendommen med henblik på at danne en andelsboligforening - og dette til samme pris og vilkår, som udlejeren ellers ville kunne opnå ved salg til anden side.
For at dette kan lykkes, kræver det, at mindst 60 procent af ejendommens lejere ønsker og kan blive medlemmer af den nye andelsboligforening.
Hvad hjælper kommuneandele?
Kommunen kan indtræde som midlertidig andelshaver i de boliger, hvor lejere ikke ønsker eller ikke har råd til at købe deres lejlighed og blive andelshavere. Konkret betyder det, at når kommunen indtræder som andelshaver, erhverver den de andelsbeviser, som lejerne ikke ønsker at købe. Og dermed er de med til at betale en del af prisen for køb af ejendommen. Dermed fordeles udgiften på flere. Altså: Når kommunen køber de "usolgte" andele, reduceres det lån, som de øvrige andelshavere skal optage.
− Vi har længe kæmpet målrettet for at få etableret flere andelsboligforeninger, fordi byen har et stort behov for flere betalelige boliger. Når kommunen fungerer som "fødselshjælper" for andelsboligforeninger, sikres det, at flere beboelsesejendomme forbliver på beboernes hænder,,, fortæller landsformand Hans Erik Lund og fortsætter:
− Vi har heldigvis oplevet i vores samtaler med politikerne fra fleste partier i både folketing og byrådssale, at de også har interesse i at sikre blandede byer med blandede ejerformer.
ABF er løbende i dialog med politikerne
Landsformanden har sammen med kredsformand i Kreds Hovedstaden, Carsten Schultz, netop holdt møde med overborgmester Sisse Marie Welling (SF). Mødet handlede om boligsituationen i kommunen og om, hvordan andelsboligformen kan bidrage til, at flere får mulighed for at bo i byen.
− Vi sikrer, at der kan komme flere andelsboliger med denne her aftale, siger overborgmester Sisse Marie Welling.
Overførselssagen
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Venstre, Liberal Alliance, Alternativet og Dansk Folkeparti står bag aftalen om at afsætte millionerne til kommuneandelene i 2026.
