Venstrefløjen kæmper for flere andelsboliger

Det er et kæmpe problem for Danmark, at der stort set ikke bliver bygget nogen nye andelsboliger, som der ellers er stor efterspørgsel efter.
Nu er SF og Enhedslisten i Folketinget dog kommet på banen med et helt konkret forslag, der vil kunne få stor betydning for andelsboligernes fremtid.

- Hvis der skal bygges andelsboliger i Danmark, så kræver det at politikerne gør noget og giver kommunerne bedre muligheder for at styre hvilke boligformer, der skal bygges. Derfor er forslaget fra SF og Enhedslisten rigtig positivt og i øvrigt en af de ting, som ABF har arbejdet for gennem flere år, siger Jan Hansen, der er direktør i ABF.

SF og Enhedslistens beslutningsforslag (B155) vil ændre planloven og give kommunerne mulighed for at kunne planlægge med ejer- eller andelsboliger i nye udbygningsområder, på samme måde som man kan med almene boliger nu.
Konkret betyder det, at når en kommune beslutter, at der skal bygges i et område, så laver kommunen en ny lokalplan, hvor de stiller som betingelse for byggeri at en vis del skal være andelsboliger. Det kunne eksempelvis være op til 25 %, som det er muligt med almene lejeboliger.

- Som det er nu, så bliver der primært bygget private udlejningsboliger når der bliver bygget, og der ikke stilles krav fra kommunerne. Det skyldes at det er udlejningsboliger, som bygherrer kan tjene flest penge på. Men hvis kommunerne kan kræve, at en del af byggeriet skal være andelsboliger, så er bygherrerne nødt til at bygge andelsboliger, siger Jan Hansen.

Forslaget har også været et konkret ønske fra en række kommuner, der både har skrevet til og haft møder med boligministeren og by- og landdistriktsministeren, som planloven hører under.

I en tynd tråd
Til trods for, at forslaget er et ønske fra flere sider, og der nu ligger et konkret forslag, så ser det ikke ud som om, der er opbakning fra et flertal i Folketinget.
Forslaget blev således førstebehandlet den 13. maj (pkt. 15), hvor kun SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale var positive.

Forslaget hører under ”planlovsminister” Morten Dahlin (V), og han henviste til den ejerlejlighedsrapport der blev lavet sidste år, ift. at give mulighed for at planlægge med ejerboliger, men sagde, at de var "nødt til at vurdere konsekvenserne nærmere" ift. forslagets betydning her. Han påpegede desuden, at andelsboliger slet ikke var blevet undersøgt, og at det ville kræve endnu mere næranalyse, undersøgelser og nye rapporter.

Boligministeren, Sophie Hæstorp Andersen (S), var ikke med til førstebehandlingen, men Socialdemokratiets boligordfører, Anne Paulin, lagde sig lidt i samme spor som Morten Dahlin.
Hun mente også at konsekvenserne var noget, man skulle kigge nærmere på, inden man gjorde noget og henviste til, at der er et boligpolitisk udspil undervejs fra regeringen, og at SF og Enhedslisten var ”utålmodige”.

Lange udsigter
De to venstrefløjspartier påpegede, at det lovede boligudspil har været mere end to år undervejs, og på debatten lød det ikke som om at fremme af andelsboliger kommer til at fylde så meget i udspillet - i hvert fald ikke når det kommer til at give kommunerne bedre mulighed for at planlægge med, hvilke boligformer der skal bygges.
Regeringspartierne gjorde her også ret klart, at deres fokus primært er på at få bygget flere ejerboliger i de store byer.

Efter debatten blev forslaget sendt til behandling i boligudvalget, og her afgav de en såkaldt betænkning den 22. maj. Det er herefter planen, at forslaget skal til andenbehandling i folketingssalen her den 3. juni 2025.
Det tegner dog til at der ikke er flertal for forslaget, som dermed ikke bliver til noget i denne omgang.

Opdateret 3. juni kl. 14.40:
Til andenbehandlingen var det som ventet kun SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre der stemte for, hvormed forslaget faldt.