Spring navigationen over og gå direkte til indhold
NYHEDER

En række barrierer hindrer genbrug af byggematerialer i andelsboligsektoren

Ny rapport peger på årsager til, at andelsboligforeninger fravælger genbrugsmaterialer i renoveringsprojekter. Rapporten er udarbejdet af projektet ChooseReuse i samarbejde med ABF.

DEL ARTIKEL

Mange andelsboligforeninger ønsker at være mere bæredygtige i deres beslutninger, når det kommer til materialevalg i renoveringsprocesser. Men hvordan bliver ønsket om mere bæredygtighed realiseret, og hvad er det egentlig, der holder andelsboligforeninger fra at tilvælge genbrugsmaterialer og fravælge nye?

Med udgangspunkt i disse spørgsmål, har ChooseReuse-projektet med bidrag fra ABF afviklet et fokusgruppeinterview om genbrug af byggematerialer.

En række bestyrelsesmedlemmer fra andelsboligforeninger har sat fokus på, hvordan andelsboligforeninger anvender – eller ikke anvender – genbrugsmaterialer i foreningernes renoveringsprojekter.
 

Nyttige indsigter
Fokusgruppeinterviewet har bidraget til nyttige indsigter, der peger på syv primære årsager til fravalg af genbrugsmaterialer hos andelsboligforeninger:

  1. Usikkerhed og manglende viden
    Usikkerhed om materialernes kvalitet og mangel på teknisk indsigt i renoveringsprocessen.

  2. Lav risikovillighed
    Det er svært for både rådgiver og bestyrelse at tage risikoen ved genbrugsmaterialer, hvis der sker fejl.

  3. Æstetiske hensyn og ensartethed
    Er der tilsvarende materialer til projektet omfang? Frygt for om resultatet bliver ensartet.

  4. Pris, økonomi og tilskudsregler
    Puljer finansierer ofte projekter med nye materialer og genbrug opfattes som dyrt, når materialerne skal renses/tilpasses projektet.

  5. Praktiske barrierer og procesrisici
    Genbrug stiller større krav til dialog og bestyrelsens involvering i projektet.

  6. Materialers tilgængelighed og kvalitet
    Usikkerhed om der kan skaffes tilstrækkeligt med materialer, materialets kvalitet og hvor de kan opbevares.

  7. Tryghed og økonomisk sikkerhed
    Andelshaverne vil have tryghed g økonomisk sikkerhed når der skal renoveres.

Du kan læse fokusgruppeinterviewets fulde konklusioner i ChooseReuse-rapporten her: 

ChooseReuse-projektet har også publiceret en undersøgelse, som gennemgår otte renoveringsprojekter. Her peges på usikkerhed og tid, som årsager til at genbrug af byggematerialer ofte bliver fravalgt. Du kan læse undersøgelsen her: Tid og tillid til genbrug ChooseReuse.

Fokusgruppens rammer
ABF er, sammen med Københavns Kommunes Byfornyelse, indgået i et samarbejde med Torben Bundgaard Vad og ChooseReuse-projektet, der står bag initiativet til fokusgruppeinterviewet.

Formålet med interviewet er at få indsigt i de tanker, som foreningen gør sig før, under og efter et renoveringsprojekt og dermed få et indblik i, hvordan genbrugsmaterialer kan indtænkes i renoveringsprocessen.

Foto: Colourbox

De deltagende bestyrelsesmedlemmer i fokusgruppeinterviewet repræsenterede andelsboligforeninger i forskellige størrelser.

Deltagerne blev indledningsvist introduceret til projektet og fakta om, hvordan man på tværs af boligsektoren genbruger materialer i en renoveringsproces i dag. Herefter deltog de i en workshop, der bl.a. havde til formål at klarlægge, hvilke materialer deltagerne syntes var lette eller svære at genbruge i renoveringsprocesser.

Tak til de foreninger, der medvirkede i fokusgruppeinterviewet.

Drømmer I også om at renovere med genbrug?
Bliv inspireret af andres foreningers renoveringer med genbrug.

Har I allerede renoveret, så hører ABF gerne om det. Send en mail med jeres renoveringshistorie til redaktionen kommunikation@abf-rep.dk eller til redaktør Lise Clemmensen lc@abf-rep.dk.

Bæredygtige andelsbolig-
foreninger

En af de politiske målsætninger i ABF’s principprogram er, at økonomisk, social og klimamæssig bæredygtighed bør integreres i foreningernes beslutninger.

ABF er på denne baggrund indgået i et samarbejde med ChooseReuse-projektet for at bidrage til mere viden om, hvordan bæredygtighed indgår i renoveringsprocesserne ude i andelsbolig-foreningerne.

Du kan læse den korte udgave om temaet 'Bæredygtige andelsbolig
foreninger' her: