
ABFnyt sikrer at alle er med ombord
Dit medlemsblad har ramt postkasserne uafbrudt siden 1974, og oplagstallet er stigende i en tid præget af digitale løsninger og dyr porto. – En fundamental del af medlemskabet, hvis vi skal nå alle 103.000 andelsboliger, siger ABF’s direktør.
– Det-var-pokkers. Øjenbrynene løftede sig lige en gang i ABF’s sekretariat, da BL - Danmarks Almene Boliger i foråret 2024 satte gang i trykkemaskinerne efter fem års stilhed og genstartede deres trykte blad, Magasinet BOLIGEN.
Ovre hos kollegerne i den almene boligsektor var man nået til den erkendelse, med administrerende direktør Bent Madsens ord, at ”det er vores vurdering, at den digitale hovedvej med mellemrum skal suppleres af et papirmagasin for at nå langt ud. Og fordi det klassiske papirmagasin kan noget andet.”
For ABF er det vigtigt at kunne informere samtlige medlemmer, og der spiller et trykt medlemsblad en vigtig rolle.
Hver femte dansker eller ca. 900.000 mellem 15 og 89 år vurderer selv, at de slet ikke eller kun i mindre grad er i stand til at gå på nettet, og de ved fx ikke, hvordan man installerer en app. Tallene stammer fra rapporten ”It-anvendelse i befolkningen”, som Danmarks Statistik publicerede i 2022. Aldersgruppen 60+ udgør en stor del af gruppen.
Ud til alle
I ABF har trykkemaskinerne ikke holdt stille. Tværtimod kan dit medlemsblad bryste sig af at have holdt medlemmerne i hånden lige så længe, som organisationen har eksisteret, eller rettere sagt siden november 1974, hvor det første medlemsblad så dagens lys, fortæller ABF’s direktør og medlemsbladets ansvarshavende redaktør, Jan Hansen:
− Organisationen har altid stået på tre ben: politik, medlemsservice og branding, og de tre kerneområder afspejler sig også i det redaktionelle indhold. Det gjorde det i 1974, og det gør det også i 2024, siger han og fortsætter:
− Bladet er organisationens eneste kommunikationskanal, som når ud til alle andelshavere og ikke kun til bestyrelserne. Dét har en kæmpe værdi. Bladet sætter jo fokus på både fællesskab og mangfoldighed og er en kilde til inspiration og erfaringsudveksling. Samtidig må vi også erkende, at det er blevet mere komplekst at drive andelsboligforeninger. Informationsbehovet i forhold til ny lovgivning er derfor kun steget, siden det første nummer udkom.
25 kroner for at sende et brev
Værdi handler ikke kun om værdi for medlemmerne. Bagsiden af digitaliseringen er færre breve, hvilket har presset portopriserne helt op.
I 2024 koster det 25 kroner at sende et brev. En portopris, som alle organisationsblade lider under – også ABFnyt.
En del af ABF’s ældre medlemmer er samtidig udfordret med MitID, e-Boks og netbank. Derfor udgør et digitalt samfund en demokratisk udfordring, som ABF’s direktør også er meget opmærksom på:
− Jeg vil gå langt for at sikre, at alle andelshavere uanset alder og digitale færdigheder har mulighed for at modtage et minimum af information om, hvad der sker på andelsboligområdet. Derfor ser jeg også høje portopriser som et stort demokratisk problem, som gør det dyrere for alle organisationsblade at udsende information, forklarer han.
I 1974 udkom bladet i 10.000 eksemplarer til alle medlemmer og primært i københavnsområdet. I 2024 runder oplagstallet 103.000 fordelt over hele landet.
I samme periode er bladet omvendt gået fra seks årlige udgivelser til fire og fra 40 til 32 sider. En nedskalering, som samtidig har givet plads til både trykte, digitale og sociale medier, forklarer ABF’s direktør:
− ABF sprang ind i det nye årtusinde med sin første hjemmeside. Vi kom på de sociale medier i 2014 og sender løbende nyhedsbreve ud i folks indbakker. Det fortsætter vi med. Når det er sagt, bliver det interessant at følge trykte medier i de kommende år, slutter Jan Hansen.
-
1974 -
1986 -
1995 -
2004 -
2018 -
2022





