lovogfakta.jpg

Andelsboligens pris

Prisfastsættelse af andelsboliger følger den såkaldte maksimalprisbestemmelse, som er beskrevet i Andelsboligforeningsloven. Maksimalprisbestemmelsen er fra politisk side indført for at sikre en boligform, som økonomisk er et godt alternativ til både ejer- og lejebolig. Bestemmelsen har eksisteret siden 1979.

Læs om beregningsprincipper under Andelsværdiberegning.

Maksimalprisen   

Maksimalprisen er udtryk for den højeste pris, som en sælger af en andelsbolig kan sælge sin andelsbolig for. 

Maksimalprisen er værdien af andelen i foreningens formue (andelsværdien) tillagt værdien af de forbedringer, der er gennemført i lejligheden samt eventuelt værdien af fast installeret inventar.

Udgangspunktet er, at formuen skal opgøres efter nettoformueprincippet, dvs. som forskellen mellem foreningens aktiver og passiver. Den enkelte andels pris fastsættes herefter til en værdi svarende til en andel af foreningens formue.

Maksimalpris kontra markedspris

Andelsboligerne har via maksimalprisen indbygget et prisloft, men det er ikke ensbetydende med, at de ikke er påvirket af priserne på det øvrige boligmarked - det vil sige udbud og efterspørgsel.

I tider, hvor maksimalpriserne er høje, vil man derfor kunne opleve, at andelsboliger ikke kan sælges til den pris, der er fastsat i regnskabet. Derfor må man som sælger afsøge markedet og finde frem til en salgspris, der svarer til den pris, som lignende andelsboliger sælges til.

Indskud og andelsværdi

Indskud er det oprindelige beløb, der er betalt for andelsboligen i forbindelse med foreningens stiftelse. Indskuddet reguleres årligt i forbindelse med andelsboligforeningens regnskabsaflæggelse, og det regulerede indskud kaldes andelsværdien. Maksimalprisen er derimod, som nævnt ovenfor, udtryk for den højeste pris en andelsbolig kan sælges for, og heri indgår andelsværdien.

Andelsværdien udregnes af foreningens revisor i forbindelse med den årlige regnskabsaflæggelse. Det forslag, som revisor har beregnet, skal efterfølgende godkendes af foreningens generalforsamling. Det er med andre ord andelshaverne, som vedtager andelsværdien.

Boligafgift i andelsboliger

Ud over den pris, som man betaler for andelen, betaler man også en løbende boligafgift. Boligafgiften dækker foreningens udgifter til renter og afdrag på foreningens lån, administration, renovation, ejendomsskatter, vedligeholdelse mm. Boligafgiften fastsættes af andelshaverne på den årlige generalforsamling.

Den endelige salgspris

Maksimalprisen opfattes af mange, som den pris en andelsbolig skal sælges til. Det er ikke nødvendigvis rigtigt, da maksimalprisen udelukkende er et loft for, hvad en andelsbolig maksimalt må sælges til ifølge loven. Lovgivningsmæssigt er der intet til hinder for, at prisen på andelen fastsættes under maksimalprisen.

Sælger må gerne sælge andelen for mindre end maksimalprisen under forudsætning af, at der ikke er tinglyst pant i boligen, som overstiger den endelige salgssum. Det er dog ikke tilladt at sælge for et højere beløb end maksimalprisen. Gør sælger det, er der tale om overpris, hvilket er strafbart. Sælger må heller ikke kræve, at køber overtager indbo eller andet for en pris, der overstiger værdien af de pågældende genstande.

Sælger har pligt til at sørge for, at køberen får en specificeret opstilling af, hvordan prisen for boligen er beregnet.

Bestyrelsen for andelsboligforeningen skal godkende overdragelsesaftalen og dermed også prisen for andelen. Det er bestyrelsen, der sikrer, at prisen er i overensstemmelse med maksimalprisreglen og regulerer prisen, hvis den er for høj.

til toppen