aktiviteter.jpg

Kredsgeneralforsamling - Vestsjælland

Dato og tid: 04-10-2021 kl. 18.30 - 21.00
Landsdel: Region Sjælland
Type: Arrangement
Sted: Restaurent Albatros, Holbæk Golfklub, Dragerupvej 50, 4300 Holbæk
Pris: Gratis

Det er kun andelsboligforeninger, der er medlem af ABF, som kan deltage i kredsgeneralforsamlinger.

 

Kære medlemsforeninger i Vestsjælland

Det er endelig blevet tid til at afholde kredsgeneralforsamling i kreds Vestsjælland. To år er gået siden sidste generalforsamling, så vi er glade for at kunne invitere jer til kredsgeneralforsamling i start oktober.

Corona-nedlukningen lagde meget ned, men andelsboligområdet har ikke stået stille. Derfor vil vi i år på kredsgeneralforsamlingen gøre status på andelsboligområdet. Kom og hør kommunikationschef hos ABF, Isaac Abella Appelquist gøre status på bl.a. afskaffelse af den offentlige ejendomsvurdering for andelsboligforeninger og de nye regler for indberetning af salgspriser.

Vi ønsker også at sætte fokus på fremtiden i kreds Vestsjælland. Vi fra kredsbestyrelsen vil gerne fortælle om vores tanker og ønsker for fremtiden i kredsen, og meget gerne have jeres input til vores videre arbejde.

På mødet kan I også høre lidt om ABF’s nye medlemstilbud, og status på ABF’s interne udvikling.

Inden kredsgeneralforsamlingen inviterer vi til fællesspisning og håber, I har lyst til at spise med.

Vi glæder os meget til en god aften. Vel mødt!

Med venlig hilsen

Kredsbestyrelsen i Kreds Vestsjælland

Bjarne Hansen og Henrik Klarskov


Tilmelding til Kredsgeneralforsamling - Vestsjælland

04-10-2021 kl. 18.30 - 21.00