aktiviteter.jpg

Dialogmøde

Dato og tid: 23-11-2021 kl. 17.00 - 19.30
Landsdel: Region Syddanmark
Type: Arrangement
Sted: Hotel Røde Kro, Vestergade 2, 6230 Rødekro
Pris: Gratis

Kreds Sydjylland inviterer dig og medlemmer af din bestyrelse til et møde for andelsboligforeninger, der ligger i og omkring Rødekro.

At være bestyrelse i en andelsboligforening kan byde på mange glæder og udfordringer. Men hvordan skal bestyrelsen håndtere opståede problemer? Ofte har andre andelsboligforeninger allerede stået over for samme udfordring eller måske står de over for den i dag – men hvordan kommer man i kontakt med de andre foreninger i ens lokalområde?

Dialogmødet er et arrangement, hvor din lokale kredsbestyrelse inviterer lokale ABF-medlemmer og ikke-medlemmer til erfaringsudveksling mellem bestyrelser. Vi tager sammen fat på det, som ligger jer på sinde, og dialogmødet tager derfor udgangspunkt i jeres hverdag. 

Indhold:

  • Hvordan håndteres fx fællesarbejdsdage, vedligeholdelsesplaner og rekruttering af nye bestyrelsesmedlemmer?
  • Hvilke erfaringer har andre foreninger med fællesarealer, dødsboer og konflikthåndtering?
  • Hvad betaler andre foreninger for fx forsikringer, administrationsydelser og snerydning?

ABF’s medlemsrådgivning deltager ikke i et dialogmøde. Det er derimod et møde, hvor man kan sparre med hinanden på tværs af andelsboligforeninger. På mødet kan max deltage 2 bestyrelsesmedlemmer per forening. Kreds Sydjylland byder på en kop kaffe, te og bolle med pålæg.

Kom og vær med til en snak om at bo i andel.

 

Tilmelding til Dialogmøde

23-11-2021 kl. 17.00 - 19.30