aktiviteter.jpg

Webinar: Fremleje

Dato og tid: 16-11-2021 kl. 16:00 - 16:30
Landsdel: Online
Type: Arrangement
Sted: Online
Pris: Gratis

Når andelshaverne skal udstationeres, rejse verden rundt eller studere i den anden ende af landet, er det vigtigt at have styr på fremlejebestemmelsen i foreningens vedtægter. Der er nemlig ikke lovgivning, der fastsætter reglerne for fremleje i en andelsboligforening, så det er vedtægterne, der er afgørende.

Webinaret tager udgangspunkt i fremlejebestemmelsen i § 11 i ABF’s standardvedtægter, som regulerer både fuld fremleje af bolig og fremleje af enkeltværelser. Underviserne vil også komme ind på, hvorfor det ikke er muligt at korttidsudleje gennem fx Airbnb, hvis foreningen bruger ABF’s standardvedtægter.

Indhold:

  • I hvilke tilfælde må andelshaverne fremleje deres bolig – og hvornår må de ikke?
  • Hvor længe skal en andelshaver have beboet sin bolig, før der må fremlejes første og anden gang?
  • Hvordan er reglerne for korttidsudlejning, fx via Airbnb?

Deltagelse er gratis, og der vil være mulighed for at stille skriftlige spørgsmål. Underviserens præsentation bliver fremsendt digitalt til deltagerne efter afholdelsen.

Du vil forud for arrangementet modtage en e-mail med et link med adgang til webinaret. Det er en god idé at koble sig på lidt før, så teknikken er afprøvet og på plads inden start, da webinaret starter præcist. Det er ikke muligt for deltagerne at tænde egen mikrofon under dette arrangement. ABF yder ikke teknisk support.

Underviser: Rådgivere fra ABF

Tid: 30 min

Målgruppe: Etagebyggeri og et plans byggeri i hele landet

 

Tilmelding til Webinar: Fremleje

16-11-2021 kl. 16:00 - 16:30