aktiviteter.jpg

Dialogmøde - Mødet er udsat - Ny dato på vej !

Dato og tid: 21-10-2020 kl. 19:00-21:00
Landsdel: Region Midtjylland
Type: Arrangement
Sted: Folkets Hus, Tegltorvet 2, 7600 Struer
Pris: Gratis

ABF’s lokale kreds i Vestjylland inviterer dig og medlemmer af din bestyrelse til et møde for andelshavere i foreninger og omkring Struer og Lemvig.

At være bestyrelse i en andelsboligforening kan byde på mange glæder og udfordringer. Men hvordan skal bestyrelsen håndtere opståede problemer? Ofte har andre andelsboligforeninger allerede stået over for samme udfordring eller måske står de over for den i dag – men hvordan kommer man i kontakt med andelsboligforeninger i ens lokalområde?

Dialogmødet er et arrangement, hvor din lokale kredsbestyrelse inviterer lokale ABF-medlemmer og ikke-medlemmer til erfaringsudveksling mellem bestyrelsesmedlemmer.

Vi tager sammen fat på det, som ligger jer på sinde, og dialogmødet tager derfor udgangspunkt i jeres hverdag. Emnerne på møderne kan derfor variere.

Emner på møderne kan f.eks. være:

  • Hvordan håndteres fx fællesarbejdsdage, vedligeholdelsesplaner og rekruttering af nye bestyrelsesmedlemmer.
  • Hvilke erfaringer har andre foreninger med fællesarealer, dødsboer og konflikthåndtering.
  • Hvad betaler andre foreninger for fx forsikringer, administrationsydelser og snerydning.

ABF’s medlemsrådgivning deltager ikke i et dialogmøde. Det er derimod et møde, hvor bestyrelsesmedlemmerne kan sparre med hinanden på tværs af andelsboligforeninger.

På mødet kan max deltage 3 bestyrelsesmedlemmer per forening. 

Mødet er også åbent for de foreninger der ikke er medlem af ABF, kom og vær med i snakken og hør hvad vi kan tilbyde.