aktiviteter.jpg

Dialogmøde

Dato og tid: 18-11-2020 kl. 19:00-21:00
Landsdel: Region Nordjylland
Type: Arrangement
Sted: Danhostel Hobro, Amerikavej 24, 9500 Hobro
Pris: Gratis

OBS! Dialogmødet er blevet udsat pga. den aktuelle situation med Covid-19/coronavirus i Danmark. Dialogmødet vil ikke blive afviklet den 18. november.

Kredsbestyrelsen for Kreds Nordjylland har hermed fornøjelsen at invitere bestyrelsen i jeres forening til fælles møde for andelsboligforeningerne i Hobro.

At være bestyrelse i en andelsboligforening kan byde på mange glæder og udfordringer. Men hvordan skal bestyrelsen håndtere opståede problemer? Ofte har andre andelsboligforeninger allerede stået over for samme udfordring som os selv eller måske står de over for den i dag – men hvordan kommer vi i kontakt, så vi kan inspirere og lære af hinanden? Det vil kredsbestyrelsen gerne hjælpe med.

Kom og vær med, så vil vi tage hul på emner og udfordringer fra jeres dagligdag som bestyrelsesmedlemmer. Vi tager fat på det, som ligger jer på sinde. 

Indhold:

  • Hvordan håndteres fx fællesarbejdsdage, vedligeholdelsesplaner og rekruttering af nye bestyrelsesmedlemmer?
  • Hvilke erfaringer har andre foreninger med fællesarealer, dødsboer og konflikthåndtering?
  • Hvad betaler andre foreninger for fx forsikringer, administrationsydelser og snerydning?

Ovenstående er kun eksempler – men det er måske helt andre udfordringer I har i jeres forening? 

ABF’s medlemsrådgivning deltager ikke i et dialogmøde. Det er derimod et møde, hvor bestyrelserne kan sparre med hinanden på tværs af andelsboligforeninger.

På mødet kan max deltage tre fra foreningen. Kreds Nordjylland byder på en kop kaffe, te og kage.

Send gerne emner eller spørgsmål, som I ønsker at vi tager op, til abf@abf-rep.dk, senest den 11. november. Skriv ”Møde den 18. november – Hobro ” i emnefeltet. 

Husk at dele denne invitation med din bestyrelse.

 

Med venlig hilsen

 

Kredsbestyrelsen for Nordjylland