aktiviteter.jpg

Dialogmøde

Dato og tid: 11-11-2020 kl. 19:00-21:00
Landsdel: Region Midtjylland
Type: Arrangement
Sted: Ringkøbing - Skjern Kulturcenter, Ranunkelvej 1-3, 6900 Skjern
Pris: Gratis

OBS! Dialogmødet er blevet udsat pga. den aktuelle situation med Covid-19/coronavirus i Danmark. Dialogmødet vil ikke blive afviklet den 11. november.

Kreds Vestjylland inviterer dig og medlemmer af din bestyrelse til et møde for andelsboligforeninger, der ligger i og omkring Skjern.

At være bestyrelse i en andelsboligforening kan byde på mange glæder og udfordringer. Men hvordan skal bestyrelsen håndtere opståede problemer? Ofte har andre andelsboligforeninger allerede stået over for samme udfordring eller måske står de over for den i dag – men hvordan kommer man i kontakt med de andre foreninger i ens lokalområde?

Dialogmødet er et arrangement, hvor din lokale kredsbestyrelse inviterer lokale ABF-medlemmer og ikke-medlemmer til erfaringsudveksling mellem bestyrelser. Vi tager sammen fat på det, som ligger jer på sinde, og dialogmødet tager derfor udgangspunkt i jeres hverdag.

Indhold:

  • Hvordan håndteres fx fællesarbejdsdage, vedligeholdelsesplaner og rekruttering af nye bestyrelsesmedlemmer?
  • Hvilke erfaringer har andre foreninger med fællesarealer, dødsboer og konflikthåndtering?
  • Hvad betaler andre foreninger for fx forsikringer, administrationsydelser og snerydning?

ABF’s medlemsrådgivning deltager ikke i et dialogmøde. Det er derimod et møde, hvor man kan sparre med hinanden på tværs af andelsboligforeninger. På mødet kan max deltage 3 bestyrelsesmedlemmer per forening. Kreds Vestjylland byder på en kop kaffe, te og kage.

Hurtig tilmelding tilrådes, da der er begrænset antal pladser, som tildeles efter ”først til mølle-princippet”. Husk at dele invitationen med bestyrelsen.

Hvis du føler dig syg, eller udviser symptomer på coronavirus, beder vi dig melde afbud og blive hjemme.

Kom og vær med til en snak om at bo i andel.