aktiviteter.jpg

Forandringer i boligen

Dato og tid: 25-03-2020 kl. 17:00-19:00
Landsdel: Region Hovedstaden
Type: Arrangement
Sted: ABFs Sekretariat, Vester Farimagsgade 1, 8. sal, 1606 København V
Pris: Gratis

Forandringer i boligen

Dette oplæg kombinerer oplæg fra ABF’s medlemsrådgivning med erfaringsudveksling mellem de foreninger, der deltager.

Andelshaverne vil gerne bygge om og forbedre deres boliger, men glemmer ind i mellem at tænke foreningen ind i projektet. Hvad skal bestyrelsen og andelshaverne være opmærksomme på, når en beboer gerne vil foretage forandringer? Deltag i dette arrangement, og bliv klogere på processen i foreningen, når andelshaver bygger om.

Indhold:

  • Hvad er bestyrelsens rolle, når en andelshaver vil ændre sin bolig?
  • Hvor meget må andelshaver selv bestemme, når boligen skal istandsættes?
  • Hvem har ansvaret, når andelshaver bygger om – og når boligen er videresolgt?
  • hvordan beregnes forbedringsværdien, når boligen skal sælges?

Arrangementet er delt i to. Først vil ABF’s medlemsrådgivning komme med et oplæg om forandringer, og processen, som bestyrelsen og andelshaveren skal igennem. Anden del er erfaringsudveksling mellem de fremmødte foreninger. Her har I som forening mulighed for at få en snak med andre foreninger om forandringer i boligerne, og hvad foreningen bør være opmærksom på, når andelshaver vil bygge om.

Tilmelding til Forandringer i boligen

25-03-2020 kl. 17:00-19:00