aktiviteter.jpg

Dialogmøde med inspiration og erfaringsudveksling

Dato og tid: 24-10-2019 kl. 19.00 - 21.00
Landsdel: Region Hovedstaden
Type: Arrangement
Sted: Aakirkeby Hallen, Grønningen 3, 3720 Aakirkeby
Pris: Gratis

ABF's lokalkreds Bornholm har hermed fornøjelsen at invitere bestyrelsen til fælles møde for andelsboligforeninger.

At være bestyrelse i en andelsboligforening kan byde på mange glæder og udfordringer. Men hvordan skal bestyrelsen håndtere opståede problemer? Ofte har andre andelsboligforeninger allerede stået over for samme udfordring eller måske står de over for den i dag – men hvordan kommer man i kontakt med andelsboligforeninger i ens lokalområde?

Dialogmødet er et arrangement, hvor din lokale kredsbestyrelse inviterer lokale ABF-medlemmer og ikke-medlemmer sammen til erfaringsudveksling. Det er et møde, hvor vi sparrer med hinanden på tværs af andelsboligforeninger. Mødet tager udgangspunkt i jeres hverdag, og vi tager sammen fat på de udfordringer, der ligger jer mest på sinde.

Emner kan være:

  • Foreningens økonomi, låneomlægning, budget og vedligeholdelse
  • Hvad betaler andre foreninger for fx forsikringer, administrationsydelser og snerydning
  • Erfaringer med salg og rekruttering af nye bestyrelsesmedlemmer

ABF’s direktør Jan Hansen deltager i mødet. Der vil derfor være gode muligheder for at få besvaret spørgsmål, om hvad der sker aktuelt på andelsboligområdet, og hvordan vi kan bruge ABF’s medlemsrådgivning, når vi har udfordringer.

Ca. kl. 20.30 vil vi runde aftenen af sammen med visesangeren Lars Christiansen.

Der kan deltage max. 3 personer fra foreningen i mødet.

Kom og vær med til en god snak og få ny inspiration med hjem til bestyrelsesarbejdet.

Tilmelding til Dialogmøde med inspiration og erfaringsudveksling

24-10-2019 kl. 19.00 - 21.00