aktiviteter.jpg

Drift og vedligeholdelse

Dato og tid: 20-11-2019 kl. 17.00 - 19.30
Landsdel: Region Hovedstaden, Region Sjælland
Type: Kursus
Sted: Scandic Roskilde Park, Ved Ringen 2, 4000 Roskilde
Pris: 415,00 kr.

 

Dette kursus hjælper jer med at sikre og bevare værdien af jeres andelsboligforening ved at sætte fokus på et af de vigtigste styringsredskaber i foreningen; en drift- og vedligeholdelsesplan. Kurset giver indblik i, hvordan opgaven kan gribes an og hvilke overvejelser I skal gøre jer, når foreningen ønsker at udarbejde en langsigtet plan for renoveringsprojekter.

Økonomien spiller en stor rolle, når opgaverne skal planlægges. Derfor kommer I også rundt om driftsplanens finansiering og indflydelse på andelskronen, herunder budgettering og henlæggelser i foreningens årsrapport.

Indhold:

  • Hvorfor er det vigtigt med en driftsplan?
  • Hvem skal udfærdige driftsplanen?
  • Hvilket lovgrundlag og hvilke vedtægtsbestemmelser gælder?
  • Hvordan laver man budget og henlægger på baggrund af driftsplanen?

Kurset tager udgangspunkt i afsnittet "Bygningsarbejder" i ABF håndbogen samt bilaget "Driftsplan", der med fordel kan læses inden kurset.

Undervisere: Arkitekt Henrik Suhr, Plan 1 Byggerådgivning samt jurist Jacob Vilhelmsen, ABF's sekretariat. 

 

Tilmelding til Drift og vedligeholdelse

20-11-2019 kl. 17.00 - 19.30