nyheder.jpg

Alternativ bestemmelse åbner op for brug af Airbnb i andelsboligforeninger

25-05-2016

Det er blevet populært at udleje sin bolig via tjenester som Airbnb, hvor udlejning foregår via annoncering på internettet, og lejer kan leje boligen for en enkelt dag, en weekend eller flere dage.

Som udgangspunkt er udlejning i andelsboligforeninger via disse udlejningstjenester ikke tilladt ifølge ABF’s standardvedtægter, da disse udlejninger ofte er af kortere varighed og dermed ikke er omfattet af den sædvanlige fremlejebestemmelse i vedtægterne. Men erfaringerne fra ABF's medlemsrådgivning viser, at der er et behov hos nogle foreninger for at kunne benytte sig af korttidsudlejning via fx Airbnb.

ABF imødekommer nu behovet med en alternativ bestemmelse til ABF’s standardvedtægter, som foreningerne kan vælge at tilføje i foreningens vedtægter på en generalforsamling med det flertal, der kræves for vedtægtsændringer.

Bestemmelsen sætter en begrænsning for, hvor meget man kan udleje sin andelsbolig og opstiller en række krav til udlejningen. Tilføjelsen kan indsættes som nye stykker til § 11 i ABF's standardvedtægter.

Ikon word Alternative bestemmelser 2014 med tilføjelser pr. maj 2016

>>Læs mere om ABF's standardvedtægter

 

Tilmeld dig nyhedsbrev