nyheder.jpg

Andelsboligforeninger skal oplyse om støtte i årsrapporten

31-01-2014

Pr. 1. januar 2014 er det lovpligtigt, at der medtages en lang række noter om andelsboligforeningen i foreningens årsrapport.

Støtte skal oplyses
Det er i den forbindelse også blevet et krav, at hvis en andelsboligforening har modtaget støtte fra stat og/eller kommune, som kan kræves tilbagebetalt ved opløsning af foreningen, så skal det anføres i en note i foreningens årsregnskab.

Gælder ikke byfornyede ejendomme
De nye regler gælder alene foreninger, som har modtaget støtte til nyopførsel af andelsboliger og  ikke foreninger, som har modtaget støtte i forbindelse med byfornyelse af ejendommen.   

Alle får direkte besked
Alle støttede eller tidligere støttede andelsboligforeninger vil automatisk modtage information fra Statens Administration om beløbets størrelse. Statens Administration lover, at alle foreninger har modtaget information senest 1. april 2014.

Hvis en forening skal have udarbejdet årsrapport inden oplysingerne foreligger fra Statens Administration, så oplyser Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, at der i regnskabet blot skal anføres, at der er modtaget støtte, men at beløbet endnu ikke foreligger.  

Tilmeld dig nyhedsbrev