nyheder.jpg

Højesteret: Dommer i sag om andelskonkurs er inhabil

24-06-2014

Skifteretten og dommer Torben Kuld Hansen er inhabil, når sagen om AB Bangsbohus’ konkurs skal afgøres. Det har Højesteret i dag bestemt.

Problemet med inhabilitet er opstået, efter at Torben Kuld Hansen, der er skifterettens øverste chef, i et interview med Morgenavisen Jyllands-Posten og i en høring i Folketingets Retsudvalg har udtalt, at en økonomisk nødlidende andelsboligforening ikke kan gå konkurs.

Derfor frygtede AB Bangsbohus, at de ikke ville få en objektiv behandling ved skifteretten. De var bange for at deres sag simpelthen var afgjort på forhånd.

Dommer Torben Kuld Hansen havde ellers selv erklæret sig for habil i sagen. Men dette var Højesteret ikke enig i.

I ABF er man meget tilfredse med afgørelsen fra Højesteret.

”Det er naturligvis en sejr for retsbevidstheden, at AB Bangsbohus nu kan få behandlet deres konkurssag uden at skulle frygte en inhabil dommer. Det er mange menneskers boliger der er på spil, og nu kan vi forhåbentlig få en afgørelse i sagen, hvor der ikke kan rejses tvivl om dommerens habilitet,” siger ABF’s direktør Jan Hansen.

Tilmeld dig nyhedsbrev