nyheder.jpg

Pjece om renteswap til købere af andelsboliger

23-05-2013

Er du selv – eller har foreningen mange potentielle købere, der er i tvivl om, hvad
renteswap betyder for andelsboligforeningens økonomi? Så er der hjælp at hente
i ABF’s nye pjece ”Renteswap – hvad betyder det for dig?”

Renteswap er et kompliceret finansielt produkt, men i pjecen får man lettilgængelig information om renteswapaftaler indgået af andelsboligforeninger. Pjecen er målrettet andelshavere og potentielle købere af en andelsbolig.

Viden er efterspurgt
”Der har været stor efterspørgsel på en pjece om renteswap. Både fra vores medlemmer, banker og ejendomsmæglere, som ofte står med kunder, der er bange for at købe en andel i en forening med renteswap, fordi de forbinder renteswap med noget dårligt, men sådan er det ikke nødvendigvis,” siger ABF’s direktør Jan Hansen.

Det er ikke kun foreninger med dårlig økonomi, der har indgået renteswapaftaler. Mange foreninger med sund økonomi har også renteswap. Derfor er det ifølge Jan Hansen en god ide at få en professionel rådgiver til at se på foreningens økonomi, hvis man overvejer at købe en andel i en forening, som har indgået en renteswapaftale. 

Hent ”Renteswap – hvad betyder det for dig?”

Læs mere om renteswap

Tilmeld dig nyhedsbrev