nyheder.jpg

Regeringens boligjob-ordning forbigår andelsboligforeninger

26-02-2013

Regeringens beslutning om at genindføre boligjob-ordningen forbigår andelsboligforeninger og støtter ikke op om regeringens egen målsætning om fremtidens klimarenovering i boligsektoren.

Med en ny runde boligjob-tilskud på banen har regeringen endnu engang afsat penge til rengøring i private hjem, men hvor er ambitionerne?

Det mener ABF, som er dybt utilfreds med, at regeringen planlægger at genindføre boligjob-ordningen uden at give andelsboligforeninger mulighed for at søge tilskud på lige vilkår som andre boligejere.

- Mange andelsboligforeninger ønsker at energirenovere, fx med solcelleanlæg eller nye vinduer. Det er derfor dybt utilfredsstillende, at regeringen vil videreføre en boligjob-ordning, som i den grad tilgodeser rengøringsarbejdet og tilsidesætter de store visioner, som mange andelsboligforeninger har på klimafronten, udtaler Jan Hansen, direktør i ABF.

Urimelig forskelsbehandling på boligmarkedet

I andelsboligforeninger er det ikke den enkelte andelshaver, som klimarenoverer, men foreningen på vegne af alle andelshaverne. Og netop det særkende udelukker andelsboligforeninger fra at søge tilskud gennem boligjob-ordningen.

- Derfor er ABF dybt frustreret over, at regeringen lægger op til en ny uambitiøs runde med boligjob- tilskud til fx rengøring og nye køkkener i stedet for at lave energirenoveringer til gavn for hele foreningen og samfundet, udtaler Jan Hansen.





 

Tilmeld dig nyhedsbrev