nyheder.jpg

700 foreningshjemmesider er nu oprettet

29-11-2013

ABF har siden juni tilbudt alle medlemsforeninger en gratis foreningshjemmeside. Og interessen er stor.

700 foreninger har indtil nu tilmeldt sig en foreningshjemmeside.

Dokument- og fildeling, kalender og bookingfunktion er nogle af de mange funktionaliteter, som findes i foreningshjemmeside-skabelonen.

Det også muligt at vise, at foreningen har andele til salg med en "registrer andele til salg"-funktion.

Find en forening
I januar 2014 får ABF's hjemmeside abf-rep.dk en søgefunktion, hvor alle foreninger, som har en foreningshjemmeside, vil være registreret.

Her kan både medlemmer og ikke-medlemmer søge på foreninger efter navn, område eller postnummer.

Og med et enkelt klik får brugerne mulighed for at søge specifikt efter foreninger med andele til salg.

Vind lækker chokolade
Alle medlemsforeninger, som benytter sig af "Registrer andele til salg"-funktionen på deres foreningshjemmeside er med i lodtrækningen om 3 æsker lækker chokolade.

Lodtrækningen finder sted, når ABF's søgefunktion går i luften i januar 2014.

De tre vindere bliver offentliggjort i næste nummer af ABFnyt og på abf-rep.dk. Vinderne får direkte besked.

Alle kan være med
Et antal medlemmer har deres egen hjemmeside, som de har udviklet, inden det nye medlemstilbud var en realitet. De kan også blive vist i søgefunktionen.

Har jeres forening udviklet jeres egen hjemmeside, skal I blot oprette en foreningshjemmeside og så linke til jeres egen hjemmeside på forsiden af foreningshjemmesiden.

Husk at hakke af i "ledige andele" i foreningshjemmeside-skabelonen. Så kommer I automatisk med i søgefunktionen og i oversigten over foreninger med andele til salg.

Læs om A/B Bülowsgade's erfaringer i ABFnyt nr. 4

Tilmeld dig nyhedsbrev