nyheder.jpg

To københavnske foreninger søges til solcelletest

20-07-2012

Københavns Energi søger to københavnske andelsboligforeninger, som har lyst til at være testforeninger for energiselskabets nye "solcellepakke".

Pakken er specifikt målrettet etablering af solcelleanlæg i andelsboligforeninger.

Grundprincippet i "solcellepakken" er, at Københavns Energi på vegne af andelsboligforeningen klarer alle de praktiske ting, der opstår ved etablering af et solcellanlæg herunder udarbejdelse af beslutningsgrundlag.  

Københavns Energi udarbejder et gratis beslutningsgrundlag til andelsboligforeningen, der inkluderer, hvilke muligheder der er for etablering af solcelleanlæg, hvad det koster, og hvor stor besparelsen vil være på energiforbruget.

Derudover varetager Københavns Energi kontakten til myndigheder og andre interessenter, opsætter solcelleanlægget og kan tilbyde en serviceaftale på den løbende drift af solcelleanlægget.

Hvis foreningen ønsker det, kan energiselskabet også tilbyde finansieringsmuligheder.

Andelsboligforeningen betaler selv for solcelleanlægget samt den løbende drift, men solcelleanlægget samt rådgivning fås til nedsat pris.

Det er planen, at "solcellepakken" skal testes i løbet af efteråret 2012, så den kan tilbydes alle andelsboligforeninger i 2013.

Har du spørgsmål til projektet eller ønsker jeres andelsboligforening at være en af de to testforeninger, skal I kontakte Københavns Energi, projektleder Michael Lyngemark på 27 95 21 70  eller på mily@ke.dk.

Tilmeld dig nyhedsbrev