nyheder.jpg

Ministerium klar med rapport om renteswap

24-08-2012

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har gennem længere tid undersøgt udbredelsen og virkningerne af andelsboligforeningernes brug af renteswapaftaler og trappelån. Rapporten er nu offentliggjort.

Rapporten skal danne grundlag for at vurdere behovet for at iværksætte konkrete initiativer i forhold til anvendelsen af renteswapaftaler som finansieringsform for andelsboligforeninger.  Rapporten indeholder en undersøgelse af anvendelsen af renteswapaftaler i andelsboligforeninger, og de konsekvenser aftalerne kan have for foreningen, den enkelte andelshaver og eventulle købere.

"Det glæder mig, at rapporten nu foreligger. Nu skal vi have gransket rapporten og de øvrige tiltag, som regeringen i øjeblikket arbejder med på andelsboligområdet, bl.a. risikomærkning af boliglån", siger ABF's direktør Jan Hansen.

Ifølge rapporten er der dog ikke umiddelbart lagt op til, at renteswap-aftaler kan holdes ude af andelsboligberegningen, sådan som ABF ellers har foreslået. Derimod står det fast, at der vil ske risikomærkning af renteswap-aftaler, og at der vil blive krævet yderligere oplysninger om renteswap i salgsopstillinger og købsaftaler.

Pressemeddelse fra Ministeriet

Undersøgelsen 'Andelsboligforeningers anvendelse af lån med tilknyttede renteswap-aftaler'.

Tilmeld dig nyhedsbrev