nyheder.jpg

Få en gratis bog om byggekvalitet via ABF

28-06-2012

Byggeskadefonden har for nyligt udgivet bogen "Byggeskadefondens guide til kvalitet i boligbyggeriet".

ABF har indgået et samarbejde med Byggeskadefonden, så du kan få bogen
gratis gennem ABF. Du kan også downloade bogen via vores hjemmeside.

Guiden sammenfatter Byggeskadefondens erfaringer gennem 25 år med eftersyn af
byggerier med over 200.000 boliger og med over 3.500 skadesager.

Guiden er opdelt i 3 afsnit:

  • En kort introduktion til 25 års udvikling af det almene boligbyggeri.
  • Byggeskadefondens konkrete, overordnede anbefalinger til især bygherrer og projekterende om, hvordan man kan forebygge svigt og skader. Der er over 80 anbefalinger fordelt på 25 temaer.
  • 25 gode eksempler på almene byggerier.

Byggeskadefonden er en form for forsikringsordning for byggeskader i boligbyggerier, der siden 1986 er opført med offentlig støtte.

Det gælder også private andelsboliger og kollektive bofællesskaber, der har
modtaget tilsagn om offentlig støtte efter den 30. juni 1986. Byggeskadefonden
er en selvejende institution.

Læs bogen
Bestil bogen gennem ABF

Tilmeld dig nyhedsbrev