nyheder.jpg

Solcelleudspil med fokus på andelsboligforeninger

06-11-2012

Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard har i dag præsenteret regeringens udspil til en aftale om solceller.

Et udspil, hvor ministeren blandt andet har fokus på andelsboligforeninger.

ABF's direktør Jan Hansen hilser regeringens udspil velkommen og understreger, at han har tre ønsker til en kommende aftale.

- regeringens udspil er en start i forhold til at forbedre vilkårene for at private andelsboligforeninger kan etablere solcelleanlæg. Men for at det virkelig skal gøre en markant forskel, skal aftalen indeholde; mulighed for større solcelleanlæg, mulighed for at lave anlægget på et andet matrikelnummer end aftagerens og større fleksibilitet i forhold til lokalplaner og bygningsreglement, udtaler Jan Hansen.

De nye regler vil i første omgang kun gælde for solcelleanlæg, der bliver bygget efter nytår.

Regeringen lægger op til, at anlæg, der er blevet installeret i 2012 kan fortsætte med den nuværende ordning i en overgangsperiode på 10 år.
Anlæg bygget før 2012 kan fortsætte med den nuværende støtte i 15 år.

Læs regeringens udspil

Tilmeld dig nyhedsbrev