nyheder.jpg

Lejelovens regler om "løbedage" ændres pr. 1. januar 2013

08-10-2012

Lejelovens regler om, hvornår en lejer skal betale sin husleje, ændres pr. 1. januar 2013.

Rettidig betaling af huslejen skal fremover ske senest på forfaldsdagen, og ikke som hidtil, senest 3 dage efter forfaldsdagen.

Dertil kommer, at andelsboligforeninger fremover først må sende påkrav (rykkere) til lejere efter 3 dage efter forfaldsdagen.

Lovændringen får direkte betydning for de andelsboligforeninger, der har lejere, og kan få betydning  for, hvornår andelsboligforeninger kan sende påkrav om betaling af boligafgiften.

Det sidste gælder kun for foreninger, der i foreningens vedtægter har en bestemmelse, der refererer til lejelovens bestemmelser om påkrav.

Tilmeld dig nyhedsbrev