nyheder.jpg

Andelsboligforeninger vil gerne energirenovere

01-11-2011

ABF har i september 2011 lavet en undersøgelse blandt medlemsforeningerne i hovedstaden, som viser, at der er stor interesse for renoveringsprojekter, som kan være med til at reducere ejendommens energiforbrug.

Næsten halvdelen af foreningerne har allerede foretaget forbedringer af deres bygninger, mens der blandt den resterende del er mange, som har et ønske om at få energirenoveret ejendommen.

Efterlyser tilskudsmuligheder

Undersøgelsen viser dog, at knap 1/3 af foreningerne mangler finansiering, og at de oplever det som en barriere, at mange af de eksisterende løsninger ikke umiddelbart er rentable for foreningen.

Mange af de foreninger, som endnu ikke har foretaget energireducerende forbedringer af ejendommen, efterlyser tilskudsmuligheder. I hvert fald viser undersøgelsen, at 60 % af foreningerne mener, at det vil være en væsentlig tilskyndelse til at komme i gang med energirenovering af ejendommen.

Derudover efterlyser foreningerne mere viden og bedre rådgivning, fordelagtig finansiering samt større teknologisk udvikling på området.

 

Læs landsformand Hans Erik Lunds leder "Renovering og politisk nybyggeri" fra ABFnyt nr. 4, 2011

Tilmeld dig nyhedsbrev