nyheder.jpg

Andelsboliger sælger bedre end ejerboliger

09-09-2011

Nye tal fra ejendomsmæglerne viser, at hver fjerde andelsbolig til salg har fået ny ejer, inden der er gået tre uger.

Salgstallene for andelsboliger er imponerende og viser, at andelsboliger for tiden sælger langt bedre end ejerboliger, skriver Jyllands-Posten.

”Det er positivt, at der er kommet gang i salget, og at vi kan se, at køberne igen har fået øje på andelsboligen, som alternativ til en ejerlejlighed eller et parcelhus”, siger direktør i Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Jan Hansen.

Ifølge ejendomsmæglernes salgsportal, boligsiden.dk, bliver hver fjerde andelsbolig solgt på tre uger eller mindre, og 75 % af boligerne har fået nye ejere senest fire måneder efter, at de er blevet sat til salg.

En udvikling som, Jan Hansen mener, tager afsæt i, at sælgerne af andelsboliger har lært lektien og forstået at fastsætte priserne på et realistisk niveau fra begyndelsen på trods af fortsat høje maksimalpriser.

Tilmeld dig nyhedsbrev